Derfor startede jeg med at blogge

Et spørgsmål jeg får, fra tid til anden og som egenligt altid er gået igen er: Hvorfor startede du med at blogge? Jeg får det i ny og næ over Instagram, men det er egenligt mest når jeg snakker med folk om bloggen, face to face, at emnet kommer på bordet – og jeg forstår godt at folk spørger og er nysgerrige, for hvad er det lige, der får et menneske til at starte en online platform der omhandler én selv? Rent principelt ikke andet end, at fortælle om sit eget liv.

For mig startede det nærmest tilfældigt; jeg startede tilbage i 2011 sammen med min bedste veninde, Simone. Grunden var ganske simpel; vi elskede selv at læse blogge og tænkte, at vi kunne gøre det samme. Mere var der ikke i det. Jeg gik i gymnasiet på det tidspunkt og derfor var bloggen en fritidsinteresse. Simone stoppede med at blogge i løbet af 2012, og jeg foresatte. Bloggen har fulgt mig lige siden og den har ligeledes fulgt min udvikling som menneske. Da jeg var yngre var den meget overfladisk; der handlede mine indlæg meget om mode, skønhed og udseende generelt. Jeg har delt min studentertid med jer, mine ferier, min udannelsestid. Da jeg første gang var ramt af angst (2013), stod bloggen stille, fordi jeg ikke have overskud. Da jeg første gang fortalte jer, at jeg havde angst, følte jeg en kæmpe lettelse. Jeg fortæller jer om savnet til min mor. I var nogle af de første der vidste besked om min forlovelse; I er med mig – ligesom jeg er med jer. Bloggen og min onlinetilstedeværelse er virkelig en naturlig del af mig. Og på mange punkter er jeg glad for at jeg startede med at blogge, før det blev en ‘ting’ eller en trend. For jeg startede ikke for at gøre det til en business, jeg startede ikke for at nå ud til mange mennesker eller for at blive anerkendt; jeg startede af simpel interesse.

Læs eller genlæs: Shoutouts på Instagram

Og nej, jeg siger ikke, at alle der starter med at blogge nu, udelukkende gør det fordi de vil blive “til noget” eller tjene penge på deres blog. Langt fra, men jeg ser dog en tendens. Et andet spørgsmål jeg flere gange er blevet stillet er nemlig; “Hvor mange penge tjener du på din blog om måneden”  og dette er særligt af unge piger, der gerne selv vil igang. Svaret er, at det svinger virkelig meget. Nogle måneder er det nul kroner, andre måneder et (2-6) par tusinde (efter skat). Det er ikke mere end det.

Jeg håber ikke at indlægget er for roddet, det jeg egenligt gerne vil sige med det er: at hvis du overvejer at starte en blog, en Instagram eller en youtube, så gør det, fordi du brænder for det, fordi du har noget på hjertet og fordi du ikke kan lade være. Du skal ikke gøre det, hvis det udelukkende er for “anderkendelse”, opmærksomhed og penge. Tro det eller ej, der ligger virkelig meget arbejde i at drive sociale medier på den måde og jeg bruger virkelig meget af min fritid på, at få det hele til at løbe rundt, rent conentmæssigt.

Jeg håber indlægget giver mening og jeg håber det har givet jer et lille indblik i hvorfor jeg startede med at blogge og forsat gør det. I er altid mere end velkomne til at skrive til mig, hvis I har nogle spørgsmål ang. det at blogge eller alt andet. Jeg elsker jo at snakke med jer.

Jeg håber I får en dejlig aften piger.
Stort knus!
A

Monday Update #70

Hej piger,

Endnu engang rammer vi mandagsopdateringen med et lille overblik over ugen der venter, og de tanker jeg render og gør mig.

This week

  • Skal Dennis og jeg være sammen med nogle af vores bedste venner; det skal vi på onsdag. Lige nu er planen, at vi skal spise noget mad og hygge – detaljerne er ikke helt på plads. Selvom hverdagen generelt er travl, så elsker jeg virkelig at hygge med mine venner og veninder, for det sætter bare kulør på f.eks. en kold og grå onsdag.
  • Skal jeg til psykolog. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Sidst jeg var afsted, var lige før jul og nu skal jeg så til endnu en samtale på torsdag. Det er gået rigtig godt siden mit sidste besøg og jeg kan mærke, at jeg har rykket mig meget, men det er altid godt at vende hele situationen med en professionel og at gennemgå de tanker og udfordringer der stadig er akutelle.
  • Lørdag står den endnu engang på bryllupsplanlægning, Dennis og jeg skal begynde med at kigge på ringe, kørsel fra kirken, kage og ønskeliste. Vi fik sendt invitationerne ud i sidste uge, hvilket virkelig var rart, for så er der i hvert fald styr på den del.

Læs eller genlæs: Mine nytårsforsæt 2019

Jeg tænker over ..

  • Forfængelighed. Jeg er et meget forfængeligt menneske; jeg går meget op i mit udseende og at være flot, når jeg skal møde folk i virkeligheden. Jeg er også glad for mit eget spejlbillede – det er ingen hemmelighed. Det sjove er, at jeg ikke er forfængelig når det kommer til min IG-story. Her viser jeg mig gerne fra alle mulige uflatterende vinkler, med fedtet hår og uren hud – og det rør mig ikke; indtil jeg så møder folk i virkeligheden og de kommenterer at de har set min story (ikke hvordan jeg så ud på den, men bare at de har set mig), så kan jeg godt føle mig lidt blottet.
  • På samme måde kan jeg også føle mig blottet, når jeg snakker om sårbare emner, og derefter møder gamle bekendte, der har set det og fortæller mig det; folk er altid virkelig søde og det er så dejligt, men jeg tager mig selv i, gang på gang, at glemme, at det er virkelige mennesker der ser med og det jo betyder, at jeg kan støde på jer i virkeligheden. Og så står man der, og har klædt sig selv af ind til benet, rent mentalt. Det gør også at folk nogle gange glemmer, at jeg ikke kender dem, som de kender mig – fordi jeg jo nonstop deler ud af information om mig selv. Det er egenligt blot et spørgsmål om at vende sig til det. Og jeg er jo virkelig glad for at dele mine tanker og følelser med jer, det er som om at det er virkelig meningsfyldt. Og dermed det hele værd.
  • Om jeg skal få lavet læber inden brylluppet. Åh, jeg har jo nævnt det en million gange før, men jeg er simpelthen så meget i tvivl om, om jeg skal få lavet læber. Jeg vil gerne, men jeg ved bare ikke om jeg tør. Jeg er bange for at jeg ikke bliver tilfreds, så det skal jo heller ikke gøres lige op til. Jeg overvejer i virkeligheden bare at række ud til en klinik og tage en samtale med dem og så overveje derfra.

Det var alt fra denne omgang piger.
Jeg håber jeres mandag er skøn!
A

3 ting jeg ikke forstår ved Instagram

Okay .. der er nok mere end tre ting jeg ikke forstår, som finder sted på Insta, men disse ting, forstår jeg virkelig ikke. Og jeg håber ikke jeg lyder for sur i punkterne, alle har jo ret til at handle præcis som de vil. Indlægget skal egenligt bare forstås som ting jeg helt oprigtigt undrer mig over. Okay, med undtagelse af tredje punkt; det skal bare stoppe! Så 2/3-dele af listen, er skrevet i kærlighed.

3 ting jeg ikke forstår ved Instagram

  • Afstemninger med kun 1 svarmulighed: Jeg forstår det virkelig ikke. Når jeg laver afstemninger på Instagram er det for at få jeres mening eller fordi I skal hjælpe mig med, at tage en beslutning· Til tider laver jeg også sjove afstemninger, men jeg giver altid to forskellige svarmuligheder – jeg forstår ikke rigtigt konceptet med f.eks. at skrive: Er I klar til et nyt billede? og så svar mulighederne: “YAAAS” og “JA” – hvad skal jeg så stemme hvis jeg ikke er klar, eller ikke gider se billedet? (Ved godt jeg bare kan lade være med at stemme). Og misforstå mig ikke, folk må jo 100% selv om hvilke svarmuligheder de angiver – Instagram is all fun and games, men det er simpelthen fordi jeg ikke forstår det; svarene er jo fuldkommen ubrugelige hvis man kun kan vælge ‘ja’, stavet på forskellige måder. Hvordan ved I så om vi er klar til at se billedet!? Haha, jeg håber ikke jeg er den eneste der har tænkt over det her. Og kærlighed til alle jer der gør det – I må gerne forklare mig, hvorfor. Hilsen en forvirret Insta-person, der muligvis tager afsteminger lidt for alvorligt.
  • “Folk skal stoppe med”: Jeg forstår ikke at folk laver storys i denne stil: “Folk skal stoppe med at dele deres 2018 minder”, “Folk skal stoppe med at give shoutouts”, “Folk skal stoppe med at tage billeder af deres kaffe”,”Folk skal stoppe med at dele billeder af snevejret/solskinnet, vi har set det!”. Folk skal stoppe med dit dut dat på Instagram. Jeg fatter det ikke; hver gang jeg åbner Instagram falder jeg over indhold jeg ikke synes er interessant, men ved I hvad? Jeg trykker bare videre. Hvis jeg ikke gider at se dine minder, din kat, din hund, din kaffe, så trykker jeg videre – dét gør mig vitterligt intet. Så jeg forstår ikke det behov for at prøve at opdrage eller at styre andres adfærd, når det kommer til sådan nogle ligegyldige ting. Hvorfor kigger man ikke bare væk, finder noget indhold kan man lide og lever happily ever after, i stedet for at brokke sig? Hvad med alle os der faktisk gerne vil se 2018 minder (det vil jeg i hvert fald stadig gerne).

Læs eller genlæs: Shoutouts på Instagram

  • At filme fremmede, uden tilladelse: Okay, det her skal folk faktisk stoppe med! At filme fremmede uden tilladelse. Og ISÆR dem der når ud til mange mennesker. Det kan godt være du ser et menneske gøre noget sært i offenligtheden, men det giver dig simpelthen ikke ret til at filme dem og udstille dem. Jeg får simpelthen ondt i maven af den adfærd. Vi lærer da fra barnsben, at hvis man ikke har noget godt eller konstruktivt at sige, bør man holde det for sig selv. Jeg synes simpelthen det er tåkrummende at man som blogger/influent/whatever kan finde på at filme fremmede og hænge dem ud. Det kan godt være det er ment som en joke, men tænk på hvis du lige pludselig så dig selv eller en du har nær, hængt ud hos en Instagrammer du normalt nyder at følge; det kan vi vist hurtigt blive enige om, ikke ville være sjovt.

Nå nok for undren og dét sure opstød herfra, jeg vil gerne høre hvad I tænker om ovenstående?
Og er der noget du ikke forstår ved Instagram?
A

Produkter der putter glam på min januar

[Reklame: produkterne er modtaget som gaver]

Hej piger,

Januar kan være en kold, grå og uoverskuelig måned at komme gennem; derfor er der endnu større grunde til at give den gas i beuaty-hjørnet og sætte lidt glam og glitter på den kolde hverdag.

Derfor kommer her en liste over produkter jeg bruger, til at gøre januar lidt mere glitterende.

Produkter der putter glam på vores januar

  • Highligter fra Sephora: Når solen ikke skinner, må vi jo gøre det. Jeg bruger highlighter hver dag; det er et must i min makeuprutine. Denne fra Sephora er smuk og gylden. Kombineret med en god omgang selvbruner, skaber denne highlighter minder om sommer. Jeg kan desværre ikke finde den online længere.
  • Primer fra Sephora: Fordi min makeup skal holde til vind og vejr i øjeblikket (særligt fordi jeg cykler på arbejdet) er denne primer en rigtig god ven. Jeg bruger ikke primer i hverdagen, når vejret arter sig, eller om sommeren – men pt. er det et must.
  • Lommespejl fra Hayu: Man har jo altid brug for et lommespejl og særligt i januar – her i form af merchandise fra min yndlings reality-streamingtjeneste (som også hjælper mig gennem den mørke måned).

Læs eller genlæs: Januar favoritter: Pleje til dig

  • Neglelak fra Essie: Fordi mine tånegle skal være flotte, selvom det kun er mig selv der ser dem!
  • Lækre øjenskygger fra Maybelline: Fordi det er de perfekte farver til at skabe smukke hverdagslook med shine, som ikke bliver for kolde og hårde i tonerne, i det, til tider, nådesløse vinterlys. Kender I det, når man kommer udenfor og ser ens makeup i dagslys, puha, det kan være en væmmelig oplevelse.
  • Stick parfume fra Carven: Fordi jeg kommer til at lugte, når jeg løber efter bussen i alt for meget tøj. Den dufter dejligt og passer lige i tasken. (Kan desværre ikke finde stick-udgaven online, men duften kan virkelig anbefales).

Jeg ønsker jer en skøn fredag, dejlige mennesker!
A

At udvikle sig med en kæreste

Hej piger,

For efterhånden, ret lang tid siden fik jeg et spørgsmål der gik på, hvordan man kan udvikle sig med en kæreste; og jeg synes, at det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg har gået og summet over længe. For det er svært at være i et fast forhold, det er svært at skabe et liv hvor der er plads til to individer der skal have plads til udvikling, uden man vikler sig ud af hinanden.

Dennis og jeg har være sammen i 8,5 år, vi skal giftes til sommer og har generelt et virkelig godt og solidt forhold (må man gerne sige det)? Så et eller andet gør vi rigtigt. Vi mødte hinanden i en alder af 17 og 18 år, og vi har godt nok udviklet og siden, både sammen og hver for sig – nogle gange sideløbende og andre gange i fuldkommen forskellige tempi. Det har været svært og det kan stadig være svært, hvis vi ikke er tunet ind på hinanden eller giver hinanden plads.

Jeg er på ingen måde parforholdsekspert, men jeg vil gerne dele nogle af mine tanker med jer, omkring at udvikle sig og at være i forhold samtidig.

Udvikling i et fast forhold

  • Vær DIG: Guderne skal vide, at Dennis og jeg er meget tætte – virkelig tætte (for tætte?), men vi er to forskellige mennesker og det har vi altid holdt fast i. Vi er to forskellige identiteter og vi har forskellige visioner og livssyn. Vi har forskellige interesser og forskellige holdninger. Jeg er mig, Amalie, og min person bliver ikke defineret ud fra hvem Dennis er.
  • Giv plads: Jeg har altid givet Dennis plads til hans ishockey og rullehockey, og han har altid givet mig plads til mit bloggerlyfe – begge dele er ting vi gør i vores “fritid”, hvor vi kunne vælge at være sammen, men prioriterer anderledes. Vi giver hinanden plads til at følge hver vores drøm, hvilket betyder at vi ikke altid har lige meget tid til, at være nærværende med hinanden. Jeg tror på, at det er vigtigt, at man får prøvet de ting af man brænder for – så man ikke en dag sidder og kigger på hinanden og måske kommer til at bebrejde ens partner, for de ting man ikke forfulgte.
  • Luk hinanden ind, i udviklingen: Hvis du selv er i en udviklingsproces, uanset hvad den handler om, så luk din partner ind. Min hårdeste udviklingsproces har uden tvivl været kampen med min angst og OCD; to ting Dennis på ingen måde har – han har et meget stabilt sind og er meget jordnær. Derfor har jeg gjort meget ud af at fortælle Dennis om min angst og hvad der sker inde i mig når jeg gennemgår forskellige faser af den, herunder hvad jeg lærer i samtalerne med min psykolog. Det har givet mig plads og ro til den udviklingsproces, fordi Dennis kunne følge den tæt og derfor var meget forstående overfor min situation.
  • Hver nysgerrige på hinanden: Hvis du ikke forstår, hvorfor din partner gør som vedkommende gør, eller hvorfor han/hun har de drømme og mål som vedkommende har, så spørg ind til det – vær nysgerrig og åben. Hvis du kan mærke omvendt, at din partner har det sådan med dig, så inviter til en snak og få tingene på bordet.
  • Accepter at I er forskellige og reagerer forskelligt: En kæreste er irriterende – sådan tror jeg bare det er. Der vil komme konflikter og især i udvikling; jeg tror generelt det er vigtigt, at acceptere  at man er forskellige mennesker og har forskellige måder at reagere og det er virkelig vigtigt at der er plads til jer begge i forholdet.

Og btw. så vil jeg altid opfordre jer til at snakke med hinanden, om alt. Dennis og jeg snakker om alt, som i alt. Og lige nu tænker du “Ej, jeg tror altså ikke de har snakket om ..” men jo, det har vi – det er også en af grundende til, at vi er så tætte.

Læs eller genlæs: 5 hverdagsting der sker i vores forhold 

Nå, nok lommepsykologi for denne gang.
Jeg håber I kan bruge det til noget, og hvis du ikke er enig, så husk på at dette på ingen måde er facit, men blot mine tanker.
A