Syg

11 år

I dag er det 11 år siden at jeg så min mor sidste gang. Som nogen af jer ved, så døde min mor i 2004 af en svulst i hjernen. Hun var syg i mange år, så hendes død kom ikke som et chok – men det har ikke gjort sorgen mindre. Hun døde da jeg var 11 år, så i dag har jeg levet lige så længe uden min mor, som jeg gjorde med hende. Det er næsten ikke til at forstå. Foråret er altid en speciel årstid for mig. Min mor har fødselsdag d. 9 april og døde 1. maj – så det er en årstid der for mig er forbundet med mange følelser. Det er ikke sådan jeg bare vågner op og er ked af det på hendes mærkedage, men selve denne periode påvirker mig altid. Jeg savner hende så meget, jeg tænker på hende hver evig eneste dag.  Jeg ville sådan ønske at hun stadig var her, eller at jeg bare kunne se hende en sidste gang. Selvom der er gået 11 år, så føles det som om at det var i går jeg mistede hende. Jeg kan ikke forstå hvorfor hun skulle her fra, der er så mange der ville ønske at hun kunne blive. Men engle er kun til låns og jeg håber bare at hun er et langt bedre sted. Jeg kan i hvert fald aldrig give slip i håbet om, at jeg en dag skal se hende igen. Og selvom jeg sidder her, med et hul i mit hjerte, så kunne jeg ikke ønske mig, nogen anden mor end hende.

11150397_10206073512854991_6284739768125282890_n Skærmbillede 2015-05-01 kl. 11.08.30

– Amalie. 

Skriv en kommentar

  • Ida

    Virkelig flot skrevet mus. Det gør mig så ondt at du går rundt med sådan en smerte som slet ikke er til at forstå for os som ikke har noget at sammenligne med.
    Jeg tænker på dig ❤️ kys og kram i din retning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine Gath

    Sikke smukt skrevet. 1000 kram og tanker herfra til dig og familien ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syg