Nyt kamera

I Berlin skal jeg ..

På mandag tager jeg til Berlin med min far og søster, og jeg glæder mig helt vildt! Min far skal derned i forbindelse med sit arbejde, så min søster og skal bo på vores eget hotel. Vi var også afsted sidste år, og det var virkelig en skøn tur. Jeg har været i Berlin mange gange i mit liv, og jeg elsker virkelig den by.

11733516_10206802749725457_609049815_n

Et billede fra vores hotel sidste år, hvor vi sluttede en del af aftnerne med drinks og hygge.

I Berlin skal jeg ..

  • Bade i hotellets pool, som noget af det første når vi ankommer.
  • Shoppe en masse på Kurfürstendamm. Det er især makeup og basic tøj, der står højt på min shoppeliste.
  • Nyde min søsters selskab. Vi er i forvejen sammen flere gange om ugen, og jeg elsker bare at bruge min tid med hende. Og jeg ved vi har én hel dag hvor min far ikke skal arbejde, så det glæder jeg mig også til. Vi tre har et helt specielt bånd.
  • Drikke kaffe på Starbucks. Det er bare som om at Starbucks er bedre i udlandet! Herhjemme foretrækker jeg klart Baresso.
  • Spise middag på Vapiano. Jeg elsker deres pasta, og jeg ville ønske at man kunne få det her hjemme!
  • En tur i Berlin Zoo, bare fordi det er vildt hyggeligt.
  • Spise lige hvad jeg vil. Det er ferie, og kalorier er en by i Rusland.
  • Træne, hvis jeg gider. Der er et træningscenter på hotellet, men lad os nu se hvad det bliver til.
  • Designe min egen chokolade hos Rittersport. Det er noget mit chokolade-hjerte glæder sig til.
  • Afslutte de fleste aftener (hvem narre jeg, alle aftener) med en drink!

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt kamera