YEEZY WANNABE

10 ting I ikke vidste om Malue fra Mooldash

Så er en travl uge så småt overstået. Til januar skal jeg i praktik hos PR Connect, så jeg har hjulpet dem til deres pressedage, i denne uge. Det har været vildt sjovt og jeg glæder mig meget til at skulle i praktik hos dem. I dag har jeg sovet længe og nu sidder jeg i min seng og skriver dagens indlæg til jer, I skal nemlig møde Malue som blogger på Mooldash.dk

Malue er en skøn pige som jeg mødte til et blogevent (hos PR Conenct btw.) Efter eventet fik vi sat en kaffe-aftale i stand og det var simpelthen så hyggeligt. Nogle mennesker klikker man bare med, og det er tilfældet med Malue og jeg. Vi har rigtig mange ting til fælles og ser meget ens på livet – det var sådan et skønt og berigende møde.

Udover at være en utrolig sød pige, så er Malue også en dygtig blogger. Jeg følger trofast med på hendes blog som omhandler mode, skønhed og livstil – meget i stil med min egen. Malue har et super interessant og velovervejet syn på skønhed og hudpleje og kommer ikke bare hvad som helst i hovedet. Læs blandt andet hendes indlæg om hvordan snegle-slim har fjernet hendes acne. Nu vil jeg give ordet videre til Malue, så I kan lære hende bedre at at kende.

14164001_10153780856247131_664370217_o

? BLOG ? INSTAGRAM ? YOUTUBE ?

  1. Jeg kan ikke lide smagen af vand.
    Og jo, vand smager altså af noget! Det smager af metal og jeg kan ikke fordrage smagen.
    Jeg skal altid have saft i, så min krop bare får lidt vand.
  2. Jeg er født i Spanien, har boet i Schweiz og nu bor jeg i København.
    Min familie er pære-dansk, men det er grundet min fars job, hvilket også gør at han er bosat i London.
    Min mor bor stadigvæk i Danmark, men mine forældre er ikke skilt.
  3. Jeg har ingen ?rigtig? uddannelse.
    Det højeste jeg har gennemført er en HG.
    Alligevel er jeg selvstændig og skaber min egen indtjening hver måned.
    Uddannelse er ikke alt, venner!
  4. Jeg elsker dyr!
    Jeg har altid levet med dyr og jeg kommer aldrig til at leve uden.
  5. Og med dyr, mener jeg mest heste.
    Jeg er en heste-pige og har konkurreret i ridning på internationalt plan.
    Det er dog lagt lidt på hylden, men jeg har stadigvæk min hest.
  6. Jeg kan ikke sove længe.
    Jeg vågner nærmest altid kl. 7:30 sharp.
    Det er kun hvis jeg er totalt træt eller i søvnunderskud, at jeg kan sove længere.
  7. Jeg er allergisk over for gluten.
    Det er virkelig irriterende men der er heldigvis mange alternativer efterhånden.
    Specielt det lille glutenfri bageri FeelGood bakery på Nørrebro, hvor man ikke engang kan smage at det er glutenfrit!
  8. Jeg går meget op i økologiske plejeprodukter og de skal helst være så naturlige som muligt.
  9. Lyserød er min absolutte yndlingsfarve.
    Hvis man kan få en ting i flere farver end lyserød, vil mit valg altid falde på den lyserøde.
    Men alligevel ejer jeg kun 1 lyserød bluse.
  10. Jeg er åndssvagt lav.
    Jeg ser højere ud på mine billeder, men jeg er altså kun 158 cm.
    I skolen har jeg altid været den laveste i klassen og jeg skulle altid sidde med foden på skiltet til klasse-billeder.
    Det er har medført mange følelser af at jeg var et armlæn for høje mennesker 😀

mooldash

Læs eller genlæs tidligere indlæg i denne serie ?10 ting I ikke vidste om?:
Louise Mia & Sarah Haris

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YEEZY WANNABE