CHOKE ME

DENNIS & MIG

Jeg har vist aldrig fået fortalt jer ordenligt om min kæreste, Dennis. Hvilket egenligt er mærkeligt, for han er en kæmpe del af mit liv. Så jeg vil i dette indlæg fortælle jer om ham og os. Det bliver et lidt længere og personligt indlæg – så de af jer, der ikke er til det teksttunge, vil nok ikke finde det så interessant.

Dennis og jeg blev kærester da jeg var 17 år og han var 18 år. I dag er vi begge 24. Vi har været kærester i seks år (seks-et-halvt, juleaften). Vi mødte hinanden til en fest gennem fællesvenner. Han sad i køkkenet og sang med på hvad der nu spillede i radioen. Jeg synes han var sød, men ikke mere end det. Vi blev venner, og var det et par måneder. Jeg tror ikke nogen af os havde troet at vi skulle blive kærester, ind til han skulle på ferie med sin familie. Da han skulle afsted (og kun være væk en uge) gik det op for os begge, at vi ville komme til at savne hinanden, meget. Vi skrev sammen hele natten op til han rejste og da han kom hjem fra ferien havde han købt en lille sølvring til mig med hjerter i. Efter det gik der ikke lang tid, og så blev vi kærester (d. 24/06/2010).

Vi var ekstremt meget sammen, nærmest hver dag – og det har vi faktisk være lige siden. Jeg gik i gymnasiet og han var tømrerlærling. Da jeg startede på universitet og han var udlært svend, besluttede vi os for at flytte hjemmefra. Der var faktisk slet ikke tvivl om hvorvidt vi skulle flytte sammen, vi var jo alligvel sammen hver dag.

Vi flyttede ind i vores lejlighed (som vi lejer) på Østerbro, i marts 2013. Vi er vokset op sammen, i den forstand at vi har udviklet os helt vildt fra vi blev kærester, til den dag i dag. Der sker mange ting i de unge år; fester, skænderier, tårer, grin og alt der i mellem. Vi er gået fra at være et par store teenagere, til stille og roligt at blive voksne (vi er der vist ikke helt endnu). Sidste sommer besluttede vi os for at få hund, som I ved. Der kunne jeg godt mærke at jeg synes det var et stort skridt – det kan godt være vi boede sammen, men ligefrem at få en hund! Så er man virkelig bundet til hinanden (i hvert fald i min optik). Jeg er dog rigtig glad for at være bundet til ham den høje, glade dreng.

Dennis forstår mig og vi har et helt specielt bånd. Jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden ham. Han har været der for mig igennem de værste tider, når jeg savner min mor, når studiet er hårdt, når jeg har været nede i de sorteste huller og da jeg kæmpede med acne. Dennis er der for mig hver dag. Han tager alle mine mærkelige sider med, mine humørsvingniger, mit grimme morgenfjæs og min dårlige attitude når jeg er sulten. Han er sød, glad og rolig – han har den største ro inden i sig, som smitter af på mig, jeg er langt mere flyvsk og forvirret. Dennis har selv mistet sin storebror, hvilket gør at vi kan være der for hinanden og forstår hinanden når vi savner.

Dennis arbejder i dag i kundeservice i CBB, spiller ishockey og spiser vildt meget mad, sådan rent generelt. Og jeg er bare så glad for ham. Det er selvfølgelig ikke altid en dans på roser, og man skal vælge kærligheden når man har været sammen i så mange år (vores unge alder taget i betragtning).  Og det har vi gjort, vi har valgt at vi gerne vil være sammen, fordi vi er gode for hinanden. Selvom vi skændes og han kan irritere mig som ingen anden, så er vi der altid for hinanden i sidste ende.

Han er min klippe, min ro, han er den der gider at gå ned i fakta kl. 21, fordi jeg har glemt at købe bananer, han er den der bærer mig når jeg har glemt at tage skiftesko med i byen og så er han min bedste ven.

Processed with VSCO with hb2 preset

TAK FOR DIG, TULLE!

???????

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CHOKE ME