Mine yndlings podcast

Skab din egen lykke

Nå, der har været afsteming ovre på Instagram. Jeg spurgte jer hvad I helst ville læse i dag; et indlæg om at skabe sin egen lykke eller et indlæg om mit yndlings IG-filter. Som det fremgår af overskriften var det førstnævnte der vandt med 51% af stemmerne – så indlægget med IG-filteret bliver det næste jeg udgiver 😉

Stop med at sammenligne dig selv med andre

Jeg tror at den største grund til, at man føler sig utilstrækkelig eller utilfreds er når man sammenligner sig selv med andre. Hvis du konstant har fokus på hvad andre har opnået, så glemmer du at fokusere på dig selv og dit eget liv.

Jeg ser ikke lykke, succes eller kærlighed som begrænsede resourcer – jeg tror der er nok af det hele til os alle. Og jeg tror på, at vi som mennesker først bliver rigtig lykkelige når vi stopper med at sammenligne vores liv med andre og fokusere på de gode ting vi allerede har i vores eget liv og vores egen udvikling.

Jeg læste engang dette citat:

“Another woman’s beauty is not the absence of your own”

Og det gjorde virkelig indtryk på mig, for det er helt rigtigt. Uanset hvor smukt et andet menneske er, ændre det ikke på din skønhed – og det samme gælder med lykke, succes og kærlighed. Der er nok til alle.

Dette indlæg kan måske virke som en gang lommefilosofi (hvilket det i virkeligheden også er) men jeg synes det er tankevækkende, for når du stopper med at sammenligne dig selv med andre sætter du dig selv fri.

Skab din egen lykke ved at

  1. Fokusere på de positive ting du har i dit liv. Afslut evt. din dag med at skrive tre positive ting ned, som er sket i løbet af dagen, uanset hvor store eller små de er. Det kan være helt ned til en kop kaffe eller en pause i solskinnet. (Dette er noget jeg gerne selv vil starte på).
  2. Sæt dig nogle realistiske mål for din egen udvikling og forfølg dem.
  3. Glæd dig på andres vegne i stedet for at misund dem.
  4. Elsk dig selv, og mind dig selv om hvor meget du allerede har opnået.
  5. Husk at sig tak og være taknemmelig for de gode ting der sker i dit liv – du fortjener dem alle.

Jeg håber at dette indlæg giver mening – egenligt synes jeg det er lidt svært at formulere på skrift, men jeg håber budskabet er tydeligt; når du stopper med at fokusere på andre, misunde dem og sammenligne dig med dem, vil du blive fri til at arbejde på og med dig selv.

skaermbillede-2018-02-08-kl-20-49-00

A

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine yndlings podcast