Sunday Update #27

10 ting jeg er dårlig til ..

Hej piger,

I dag har Dennis fødselsdag, så vi hygger i hinandens selskab. Lige nu har vi et par timer i lejligheden, inden vi skal ud og spise på Gorilla, i aften. Så hvilken bedre måde at udnytte tiden på, end at lave en liste over alle de ting jeg ikke kan finde ud af?

10 ting jeg er dårlig til

  1. At give slip på mine tanker. Det er nok dét jeg er allerdårligst til i denne verden. Grundet min angst og mine tankemønstre, der er forbundet med denne, er jeg ekstremt dårlig til at give slip på negative tanker.
  2. At stå på rulleskøjter – jeg har aldrig lært det og jeg har heller ikke planer om det. Til gengæld er jeg okay til, at stå på skøjter. Når jeg holder Dennis i hånden .. og han har været ishockeyspiller siden han var seks år.. NÅ videre..
  3. At være i god tid. Jeg kommer næsten altid til tiden, men det er ofte fordi jeg er styrtet ud af døren og løbet efter bussen.
  4. Alt boldspil – der er vist noget galt med mine øje-hånd-kordination, i den forbindelse. Og øje-fod, for den sags skyld.
  5. At lave ingenting. Hvis jeg har en dag uden planer, så fylder jeg den op med gøremål, for efterfølgende at brokke mig over, at jeg aldrig har tid til at slappe af. Super smart Einstein.
  6. At være modig – jeg er bange for alt. Jeg tør ikke flyve, jeg tør ikke gå alene når det er mørkt, jeg tør ikke at sove alene i lejligheden – det her kunne være et helt indlæg for sig selv.
  7. At beslutte mig. Det her er klart mit stjernetegns skyld! Jeg er vægt – og hvis jeg skal vælge mellem to farver på et stykke tøj, eller hvilken pladechokolade jeg skal købe, føles det som et virkelig svært dilemma.
  8. At se mine egne fejl. Virkelig ucharmerende, men sandt. Jeg synes endda det er svært at lave denne liste, fordi jeg åbenbart tror jeg er god til alt, haha!
  9. At tie stille. Min søster sagde engang til mig, at hun ikke troede, at jeg ville kunne tie stille i fem minutter. Hun satte et ur. Efter et par minutter glemte jeg det, og begyndte at snakke. Jeg har åbenbart virkelig meget vigtigt at fortælle, hele tiden. Mine historier er desuden virkelig lange og sikkert også kedelige.
  10. At være sent oppe. Jeg er A-menneske og efter kl. 01 begynder det at knibe, så vil mormor her altså gerne i seng. I hverdagene sover jeg senest kl. 23.

Læs eller genlæs: Mød min søster.

utjoe

Hvad er I dårlige til? Nu håber jeg I vil dele det med mig – så jeg ikke er det eneste menneske fyldt med fejl 😉

❤A

   

2 kommentarer

  • Karoline

    Super sjovt at læse!
    Jeg er dårlig til:
    – At være spontan (kontrolfreak)
    – At indrømme, når jeg har lavet et fejl
    – At huske at vise taknemlighed (selvom jeg virkelig er taknemlig!)
    – At forkæle mig selv
    – At ordne ting i god tid
    – ALLE former for boldspil (ligesom dig!!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Dejligt du kan lide indlægget – og den med spontan kan jeg også skrive under på! Jeg er dog blevet bedre på det sidste og boldspil er bare overvurderet, haha 😉
      Knus A <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Sunday Update #27