Mega lette og flotte krøller

Tatovering med kæreste

Hej piger,

Efter jeg er flyttet over til Bloggers Delight kan jeg se, at der er kommet lidt nye læsere til. Så selvom jer der har fulgt med længe allerede kender historien bag min tatovering, tænkte jeg, at jeg ville dele den, med de nye der læser med.

Dennis og jeg har været kærester i syv år – og i september i 2017, valgte vi at få en tatovering sammen. Det er noget vi har snakket om længe og endelig tog vi skridtet. Det er selvfølgelig ikke for alle at få en tatovering med sin kæreste, men jeg fortryder den ikke ét øjeblik.

Motiv

Vi har fået tatoveret en sol og en måne, begge to. Min tatovering er meget simpel. Det er to små stregtegninger, Dennis’ er større og har ansigter. I kan se dem på billederne herunder. Motivet er valgt fordi vi er som nat og dag, men stadig hører sammen. Jeg er flyvsk, har ekstreme udsving i mit følelsesliv og et stort behov for bekræftelse. Dennis er jordnær, han besidder ro og så hviler han i sig selv. Til trods for dette finder vi altid et fælles leje, vi sætter pris på nærvær, at være fysisk tæt på hinanden og at dele hverdagen. Vores forhold er ikke et eventyr – der er sgu ligeså mange grå dage og kedelig tosomhed, som der er i alle andre forhold. Men jeg føler noget specielt, jeg føler vi er forbundet på et meget dybt niveau.

Hvad hvis vi går fra hinanden?

Selvom jeg lige nu, i min utopi, er sikker på at Dennis og jeg skal være sammen resten af livet, så er der ingen der ved hvad fremtiden bringer. Vi var meget unge da vi blev kærester, og vi har trods alt “kun” været sammen i syv år. Hvis vi ender med at gå fra hinanden, tror jeg ikke, at jeg vil fortryde min tatovering – jeg kan selvfølgelige ikke sige det med sikkerhed. Grunden til jeg ikke tror det, er fordi Dennis har været så stor en del af mit liv og udvikling. Der sker meget i årerne fra man er 17 til 25 og vi har hjulpet hinanden med, at finde frem til de mennesker vi hver især er. Dennis har været der for mig i de mørkeste tider. Når jeg har haft angst har han passet på mig, taget sig af Eddie, vasket op, gjort rent, handlet ind – fået hverdagen til at hænge sammen, og stadig været i stand til at rumme mig og alle de svære følelser jeg kæmper med. For dét og meget andet, er jeg ham evigt taknemmelig.

Flere tatoveringer

Jeg vil gerne have flere tatoveringer – men jeg ved ikke hvad endnu. Jeg har altid gerne ville have en tatovering til minde for min elskede mor, som jeg mistede da jeg var elleve år. Jeg ved dog at de vil være i samme stil – små, fine og simple streger, måske noget tekst. Vi må se.

Læs eller genlæs: Skab din egen lykke.

Processed with VSCO with a4 preset
skaermbillede-2018-03-09-kl-16-26-45 skaermbillede-2018-03-09-kl-16-27-04 skaermbillede-2018-03-09-kl-16-26-33

Kunne du finde på at få en kæreste tatovering?
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mega lette og flotte krøller