Husker du at elske dig selv?

Sådan får du smuk hud

Endnu engang er det tid til lidt snak om hud – i dag med fokus på mine bedste råd til, at holde huden smuk og sund. Dette er ting jeg selv gør, for at booste min egen hud – særligt indefra, men også udefra. Hvis du kæmper med akne eller blot urenheder, vil jeg virkelig anbefale dig at afprøve disse råd. Jeg følger selv dem alle, hver dag (hvis ikke andet er markeret i selve punktet). Jeg har selv haft akne og jeg har aldrig fået medicin mod det – det takkede jeg nej til og valgte det naturlige og sunde for kroppen, i stedet. Min hud er stadig ikke perfekt, men det kan slet ikke sammenlignes med dengang jeg havde akne.

Sådan får du smuk hud

  1. Jeg starter hver morgen med at oilpulle. Det fungerer således at jeg varmer en spiseske kokosolie og gurgler rundt i munden, i 5 minutter (optimalt 15). Herefter spyttes olien ud. Dette siges at have en antiinflammatorisk virkning, ved at bakterierne fra munden renses via olien – og så skulle det også give hvidere tænder.
  2. Jeg drikker et halvt glas kogt vand med saften fra en halv citron, hver morgen, på tom mave. Igen – det er det antiinflammatoriske der er i fokus.
  3. Anvend antiinflammatoriske kosttilskud. Jeg spiser daglig kosttilskud med gurkemeje og sort peber – det har jeg fået anbefalet af en klinisk diætist. Jeg tager disse.
  4. Drik fiskeolie. Jeg tager en spiseske fiskeolie hver morgen. Den olie jeg tager er fra Zinzino – jeg overvejer dog at prøve noget nyt, så meld gerne tilbage med anbefalinger, hvis du kender til en god fiskeolie.
  5. Jeg er netop begyndt at drikke Oil of Life med hørfrø og kæmpenatlys, til at stabilisere kroppens fedtsyrebalance. Dette er helt nyt for mig, så jeg glæder mig til at se resultaterne.
  6. Jeg tager en Vitex pille hver dag, for at stabilisere mine hormoner.
  7. Drik 1,5-2 liter vand om dagen – ved dette punkt halter jeg virkelig selv for tiden.
  8. Drik grøn te – gerne 1 Liter (det gør jeg slet ikke på nuværende tidspunkt). Jeg gjorde det da min hud var værst. Husk at 1 Liter grøn te skal afregnes fra dit væskeindtag. Hvis du drikker 1 Liter grøn te, skal du kun drikke 1 Liter vand.
  9. Jeg renser min hud med min Foreo hver anden dag, for at rense min hud i dybden og give den en mild eksfoliering.
  10. Jeg bruger min rosakvarts-ansigts-rulle – som beroliger sensitiv hud. Læs mere lige her.
  11. Når min hud skal have et ekstra boost, så er biopeeling altid en sikker vinder. Læs mere om behandlingen her eller book en tid hos Shirley fra Sund Hud og oplev det, for dig selv – det er det bedste du kan gøre for din hud og sjæl. Da min akne var værst gik jeg hos hende én gang i ugen, nu kommer jeg cirka en gang om måneden – jeg kan slet ikke undvære behandlingerne, eller hende for den sags skyld!

img_3275

Hvis du vil høre lidt mere om mine forskellige tiltag angående en sund og smuk hud, så kan du tjekke videoen herunder. Og så husk lige, at du er smuk uanset hvor meget din hud skaber sig!


❤️A

2 kommentarer

  • Elsker den her slags indlæg! Vildt gode og ikke mindst inspirerende tips ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Hvor er jeg glad for at du kan lide indlægget søde <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Husker du at elske dig selv?