Japansk kollektionfra NYX Professionel Makeup

10 hurtige til Maya Sophie Segerlund

Hej piger,

God lørdag til jer. I dag starter jeg et helt nyt koncept her på bloggen, nemlig “10 hurtige til”

I denne serie vil jeg hver lørdag, stille 10 spørgsmål til andre bloggere, youtubere eller influencers der inspirerer mig og som jeg selv nyder at følge med hos.

Serien starter ud med 10 hurtige til Maya Sophie Segerlund, som mange af jer sikkert kender i forvejen. Maya Sophie har jeg fulgt i virkelig mange år – jeg tror faktisk hun var en af de første jeg fulgte på Instagram. Hun er sindsyg dygtig til at tage billeder og har skabt et online univers med æstetisk i verdenklasse. Så her er 10 hurtige til Maya Sophie.

skaermbillede-2018-03-17-kl-10-31-51

FØLG MAYA SOPHIE PÅ INSTAGRAM

1. Hvad er dit stjernetegn – siger det noget om dig?

Mit stjernetegn er vandmanden. Jeg må indrømme at jeg ikke ved så meget om de forskellige stjernetegns betydning…

2. Hvad er dit job?

Jeg arbejder fuldtid med Instagram. Jeg blev student sidste sommer og valgte at tage et sabbatår. Mit sabbatår har givet mig mulighed for at fokusere 100% på mine sociale medier, hvilket er super spændende og udfordrende.

3. Hvad er dit bedste beauty-tip?

En af de vigtigste ting i min rutine er fugt! Det gælder både for krop, ansigt og hår. Jeg er stor forbruger af både ansigts-masker og hår-masker. Derudover er vand super vigtigt. At fugte sig selv indefra, er mindst ligeså vigtigt, som hud og hår produkter.

4. Hvad er din yndlingssang i øjeblikket?

Jeg hører faktisk sjældent musik… Lyder nok underligt for de fleste mennesker, men jeg hører egentligt kun musik når jeg træner. Når jeg træner hører jeg næsten altid top 100 listen på Spotify, haha.

5. Er du bange for at blive opfattet som overfladisk fordi du er influencer?

Det er en af de største udfordringer for mig. De fleste mennesker er hurtige til at dømme ud fra de sociale medier. Jeg betragter mig selv som værende meget nede på jorden og det er en af de ting jeg ofte hører, når jeg møder nye mennesker. Den bedste ting folk kan fortælle mig 🙈

mayasophie

6. Hvad er det sidste du har spist?

Ristet brød med humus og avocado.

7. Er du A eller B menneske?

Det kan godt veksle lidt men vil generelt sige at jeg er et A menneske… Er dårlig til at være meget sent oppe, flere dage i træk.

8. Fortæl os en ting du gør hver dag.

To-do lister! Jeg elsker at skrive alt hvad jeg skal ned. Det giver mig struktur i hverdagen, nogen klare mål og så er der intet bedre end at sætte flueben ved alle de udførte ærinder!

9. Hvad er dit drømmekøb?

Åh det er faktisk svært… Men flere Chanel tasker går jeg altid og drømmer om. Sidder ofte og kigger på Vestaire Collective og trendsales.

10. Hvornår er du lykkelig? 

Jeg føler mig lykkelig når der er en overordnet balance i mit liv. Når det går godt på arbejdsfronten, jeg føler mig sund og vigtigst af alt når min familie og kæreste er glade. Derudover er jeg altid glad når jeg er ude og rejse.

ms

Jeg håber at I nød at lære denne skønhed lidt bedre at kende – hun er en stor inspiration for mig. Husk at andres succes, skønhed eller lykke ikke tager noget fra dig. Dét eneste vi har godt af, er at løfte hinanden op.

Husk at tjek min Insta her.

❤A

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Japansk kollektionfra NYX Professionel Makeup