Ny video: Skønheds haul

Monday Update #34

Hej piger,

Jeg har taget en drastisk beslutning! Sunday Update bliver nu til Monday Update. I øjeblikket er interview serien “10 hurtige til ..” jo et fast indslag om lørdagen, og jeg synes simpelthen det er for kedeligt, at både lørdagen og søndagens indlæg er fuldkommen fastlagt.

Derfor rykker vi nu søndagsopdateringen til mandag og ser hvordan det går – måske bliver det lavet om igen, hvis det ikke fungerer. Lad mig endelig vide hvad du synes om ændringen.

Udover det, er konceptet det samme – så lad os hoppe direkte ud i det.

THIS WEEK

  • Skal jeg i aktivering gennem jobcenteret – det startede i dag og det var virkelig positivt. Jeg må altså sige at tilværelsen som nyuddannet og jobsøgende er virkelig fin. Min A-kasse er altid søde og den aktivering jeg er sat i, passer perfekt til min hverdag. Så hvis du står overfor at skulle igennem samme mølle, så vil jeg bare sige til dig, at det slet ikke er slemt.
  • På fredag skal Dennis og jeg ud og spise med nogle af vores venner – og mon ikke det bliver til et par drinks efterfølgende? Jeg kan virkelig mærke at mit overskud er helt anderledes efter jeg ikke er studerende mere. Når men ikke har et speciale hængene over hovedet, så er hverdagen altså federe.
  • Jeg burde virkelig få vasket mine makeup pensler! Jeg er alt for dårlig til det, i øjeblikket. Det er jo ikke fordi det tager lang tid – det er bare om at huske, at gøre det.
  • Og så ville jeg også rigtig gerne opdatere min LinkedIn profil, så den er up to date – men åh, jeg kan bare ikke helt tage mig sammen.

Jeg tænker på ..

  • Hvor meget jeg gerne vil have den Swipe Up funktion på Insta! Ja, det tænker jeg virkelig på – selvom det er nok er lidt fjollet og meget blogger-agtigt, så ville det altså bare være lettere. Jeg nævnte det også i dette indlæg. Hvis du har lyst til at hjælpe mig hen mod Swipe Up funktionen må du meget gerne følge mig på min Instagram, hvis du ikke allerede gør det – så bliver jeg vildt glad 😀
  • Hvor godt det er gået med mit psykologforløb og hvor godt det går med mit sind. Jeg var jo til psykolog i torsdags og skal først derhen igen i starten af juni. Alle dage er ikke lige gode, og i morges var jeg ret ked af det, fordi jeg havde en virkelig væmmelig drøm – men når jeg tænker på hvor jeg var, for blot to måneder siden, føler jeg mig som et nyt menneske.
  • Hvor skønt foråret og lyset er! Jeg kan bare mærke at mit overskud er blevet øget, efter lyset er blevet en del af vores hverdag igen. Jeg elsker bare når himlen er blå, det giver mig en uendelig tryghed og glæde, når jeg kigger på den.

img_4843

Læs eller genlæs: “Det ville være mærkeligt hvis du ikke havde angst”

Jeg håber din mandag er god!
❤A

   

2 kommentarer

  • Dejligt indlæg, det giver go mening at have dem om mandagen 🙂 Og apropos det, trænger mine børster virkelig også til at blive vasket igen…. xD

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Dejligt med feedback! Tak for det søde du.

      Tror nææææsten jeg vil hoppe ud og vaske mine pensler nu 😉

      <3 A

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny video: Skønheds haul