10 hurtige til Thea Munch

Mine kosttilskud: fokus på sund hud

Hej piger,

Nååå, nu hvor søndagen ikke længere er reserveret til søndags-opdateringen så er der fri leg! (Husk at kom forbi bloggen i morgen, hvis du kan lide opdateringerne, til en sand Monday Update).

Denne søndag skal vi kigge på kosttilskud. Jeg er en sucker for kosttilskud og bruger rigtig mange penge på dem. Lille update, til nyere læsere: jeg har haft akne og det var så slemt, at min hudlæge ville sætte mig på en skrap pillekur. Jeg takkede nej og opsøgte i stedet en klinisk diætist, som hjalp mig med at omlægge min kost og finde de rette kosttilskud, som kunne hjælpe mig og styrke min hud indefra. Derudover har jeg fået vejledning af skønneste Shirley fra Sund Hud i forbindelse med mine behandlinger hos hende. Derfor har jeg en del viden om kosttilskud og går ikke på kompromis med dem.

img_5178

Mine daglige kosttilskud

  • Curcuma Black (Gurkemeje og sort peber): Kostilskuddet der er mit favorit og første prioritering, og derfor også det der kom med på mit selfie. Jeg tager 4 piller dagligt, 2 morgen og 2 aften. Den primære grund til, at jeg tager dette tilskud er fordi kombinationen af gurkemeje og sort peber har en antiinflammatorisk effekt, som er virkelig godt når man døjer med urenheder (betændt hud). Kosttilskuddet har dog også andre store fordele. Det styrker dit nervesystem og medvirker til sunde led og knogler – og meget mere. Hvis jeg kun måtte tage et kosttilskud, så ville det være dette.
  • Vitex: Vitex bær hjælper kvindens krop med at være i balance, i vores menstruationscyklus. Det var Shirley der anbefalede mig disse, netop fordi jeg har kæmpet med akne – og det blev kun værre op til min menstruation. Jeg tager 1 kapsel hver dag, om morgenen på tom mave.
  • Rosenrod: Dette kosttilskud har ikke noget med huden at gøre. Rosenrod øger mental udholdenhed og afværger træthed. Dette tager jeg primært for at styrke mit sind og min angst. Dette er anbefalet af min skønne veninde Karen.
  • Oil of life: En kombination af hørfrøolie og kæmpe natlysolie. Olien består af vigtige fedtsyrer (Omega 3-6-9), som kroppen og huden har brug for, for at holde sig sund. Jeg har kun taget denne olie, lidt over en måned, og jeg er glad for den indtil videre. Smagen er dog grim – men det er ren olie generelt.
  • Fiskeolie: Jeg tager fiskeolie, igen for at få de gode fedtstyrer, men jeg er faktisk i tvivl om jeg vil tage det, når jeg også tager Oil of Life. Det skal jeg have undersøgt nærmere. Fiskeolien jeg tager er fra Zinzino, men jeg er på udkig efter en ny. Smid gerne en anbefaling min vej, hvis du kender en god.
  • Multivitamin: Og så tager jeg multivitaminpiller, blot for at få alle mine vitaminer.
  • Citronvand: Som et ekstra supplement, drikker jeg hver morgen saften fra en halv, frisk citron, i et halvt glas kogt vand. Dette har ligeledes en antiinflamatorisk effekt, og er derfor godt for huden.

Jeg er desuden ved at teste et kosttilskud til håret fra Wellvita, men det hører I meget mere om i et senere indlæg.

img_5172

Læs eller genlæs: Sådan får du smuk hud

Hvilke kosttilskud tager du? Har vi nogen overlap?
❤️A

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

10 hurtige til Thea Munch