Monday Update #35

Hvornår kopierer man hinanden?

En tanke jeg har gået med længe, er spørgsmålet om hvornår man kopiere hinanden. I udgangspunktet er min opfattelse af verden, at alle og ingen er unikke. Forstået på den måde, at alt vi mennesker gør, tænker og kreerer udspringer af noget der er gjort, tænkt eller kreeret i forvejen. Jeg tror ikke at et menneske er så unikt, at man kan tænke en tanke, ingen andre har tænkt før – men jeg tror dét der gør os unikke er sammensætningen af de tanker vi tænker.

Når det kommer til de sociale medier, er der også mange gengangere. Vi ser i øjeblikket en stor trend, hvor folk skal spise nudler eller pasta – gerne hvor lidt af pasten/nudlerne hænger og dingler fra gaflen – hvem der startede med at tage det billede er ikke til at vide – og hvor inspirationen er kommet fra er heller ikke til at vide. Vi starter og slutter i mødet med verdenen og alt vi skaber er skabt ud fra den kontekst vi eksisterer i. Jeg finder selv stor inspiration af at kigge på Instagram, jeg gemmer desuden folks billeder, hvis jeg gerne vil tage et billede der minder om. Jeg elsker den udveksling der sker af visuel inspiration på Instagram. Jeg elsker at læse andres tanker og at følge med i verdenen – både i virkeligheden, men også gennem min lille skærm. Det er sandt.

Alt det indhold jeg skaber til mine sociale medier, er spejle af den verden jeg befinder mig i. Det udspringer af noget jeg har lært eller tænkt i mødet med min omverden. Det handler om en gensidig udveksling af indre livsverdener, portrætteret via ydre virkemidler. Men hvornår er der så tale om direkte kopiering? Det er der selvfølgelig, når man gengiver tekst eller billeder, én til én uden at kreditere. Og det er jeg imod – men inspiration, det ser jeg kun som en af verdens smukkeste egenskaber. Vi mennesker påvirker jo altid hinanden og lige pt. har jeg virkelig også lyst til at tage et billede med pasta eller nudler. Måske er det fjollet eller måske er den bare en del af det at være menneske, at vi afspejler hinanden.

jhjma

Billederne her er taget af to instagrammere, jeg finder utroligt inspirerende; Josefine HJ (som de fleste af jer sikkert kender) og Mathilda. Jeg har egenligt ikke det store at sige i forhold til disse to billeder, jeg mener at de taler for sig selv. Pointen med det her indlæg, er egenligt blot at dele mine tanker med jer, omkring kopiering og inspiration.

Hvilke tanker gør du dig om disse emner? Og er du enig eller uenig i det jeg skriver?
Læs eller genlæs: My Saved IG-posts

❤A

   

4 kommentarer

  • Jeg er helt enig med dig i, at man som mennesker spejler sig i hinanden, og det såmænd er helt naturligt. Som Instagrammer er ens funktion at inspirere, så det er klart, at der er en type content, der vil trende som fx pastabilleder. Men der opstår et problem, når andre Instagrammere direkte stjæler idéer, hvor der er en tydelig ophavsmand af idéen (selvom man self ikke kan have patent på en idé). Det oplever jeg ofte med én person, der kopierer alt fra locations, farvevalg, outfits, redigering og captions. Det bliver frustrerende i længden, fordi en anden person får credit for ens arbejde. Man kunne måske tage det som en kompliment, hvis man bliver kopieret i sådan en grad, men jeg ser det mere som grådigt og ubehøvlet. Hvor er originaliteten og kreativiteten i at kopiere andre? Hvordan kan man få sig selv til at bygge et helt univers op og tjene penge på at kopiere andre? Jeg forstår det ikke. Dermed ikke sagt, at det ikke er okay at lade sig inspirere, for det er da 100% i orden, men jeg tror, jeg synes at grænsen går ved, at man skal gøre noget til sit eget. Hvis man fx har lyst til at skyde et pastabillede, skal man da 100% gøre det, men man kan sagtens putte sit eget tvist på. Det er nok det tvist, som mange ofte desværre lige glemmer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Din kommentar rammer sømmet på hovedet, særligt i forhold til et aspekt jeg ikke har taget højde for i indlægget; nemlig kontinuerlig kopiering. Én ting er at man altid får inspiration fra den verden møder – men når det er én der gentagene gange kopierer det man gør, så er det uden tvivl ikke i orden. Der må man, hvis man vælger at være influencer, træde et skridt tilbage og se sig selv i øjnene; er jeg det fordi jeg selv elsker at være kreativ og få gode idéer, eller er jeg det, udelukkende for at tjene penge og får jeg kun idéer ved at efterligne en eller flere. Meget interessant aspekt! Jeg havde ikke tænkt over det, men det skyldes nok, at jeg ikke selv har oplevet det.
      Stort knus til dig smukke!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er et spændende emne at tage op :). Billederne fra Josefine og Mathilda i dit indlæg, er jo en voldsom kopiering, også når vi snakker samme påklædning mm. Jeg synes, det er fint, at man låner ideer fra andres billeder, som inspirerer en, men jeg synes også der er grænser. Vi lever jo i en verden hvor det til tider kan være svært at skille sig ud, og så bliver man måske lidt for fristet til at kopiere andres billeder. Jeg har selv lånt inspiration fra andre influencers, men ikke i så voldsom en grad – og hvis der er omvendt, så tager jeg det som et kompliment…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Præcis – og inspiration er jo kun godt og smukt og kun en ros – men det er ikke ens betydning at man skal tage noget andre skaber, uden at give dem credit. Og du har helt ret – det kan være virkelig svært at skille sig ud, men det er jo nok også bare fordi vi mennesker har mange fællestræk. Er meget enig i de ting ud skriver!

      Knus A.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Monday Update #35