10 hurtige til Signe Kragh

Mit nye job

Hej piger,

Jeg var jo lidt irriterende og teasede i starten af denne uge for, at jeg havde nyheder om min jobsituation. Det havde jeg også, men som I sikkert kan genkende fra jeres eget liv, så skal ting først skrives under og godkendes, før det fortælles vidt og bredt.

Og nu kan jeg så fortælle jer hvad voksenlivet byder mig – jeg er blevet ansat tre dage i ugen hos PR Connect, hvor jeg indtil nu har været ansat som PR assistent (studiemedarbejder). Nu er jeg ansat til at lave konsulent arbejde og det føles helt fantastisk! Jeg elsker mit arbejde og jeg ville simpelthen hade at skulle give slip på det. Så jeg føler mig så heldig og beæret over at der kunne blive en plads til mig.

Dét jeg brænder for er visuel og kreativ formidling. Det er sikkert også derfor jeg er så vild med at blogge. Og et af mine største ønske her i verden, er at arbejde med noget der gør mig glad – for det er simpelthen så vigtigt at hverdagen føles god og inspirerende – og ikke som en sur pligt. For mandagen er ligeså stor en del af livet som lørdagen, og det nytter ikke noget at man kun er glad når man har fri.

Som sagt, er jeg ansat til at arbejde tre dage i ugen. De sidste to dage skal bruges på at bygge bloggen endnu mere op. Bloggen er virkelig mit hjertebarn, det har den været siden 2011, sammen med min Instagram. Jeg elsker at skabe content, jeg elsker at tage billeder og jeg elsker virkelig, virkelig at snakke med jer! Det er faktisk det allerbedste. Jeres ord betyder meget mere end I kan forestille jer. Derfor håber, tror og ønsker jeg virkelig at bloggen kan blive en deltidsindkomst for mig. For jeg vil elske at have muligheden for at fordybe mig i den og i tiden med jer. Det er noget jeg vil knokle for kommer til at ske, selvom det kan være et uoverskueligt projekt, hvor jeg står lige nu. Én ting er dog sikkert, jeg er nødt til at prøve, ellers vil jeg fortryde det for evigt.

Så, det er her jeg står nu. Glad og spændt – og virkelig taknemmelig for hvor livet og dets energi har ført mig hen. Jeg beder til mange gode og spændende år endnu, i denne fantastiske branche – for det er her jeg føler mig hjemme.

img_5770

En bonus ved at have tid til at arbejde hjemmefra er at jeg kan være sammen med Eddie. Jeg savner ham tit når jeg er ude af hjemmet og jeg kan blive helt ked af det hvis jeg tænker for meget på ham. Så jeg vil nyde den her tid hvor vi kan være tæt på hinanden. Det er der vel andre dyre-ejere der kan genkende? 😛

Læs eller genlæs: Hvornår kopierer man hinanden?

Nu vil jeg rigtig gerne vide hvad du laver til dagligt? Og er du glad hvor du er nu, eller skal du videre?
❤️A

   

2 kommentarer

  • Sofie

    Virkelig godt skrevet, al held og lykke til dig i fremtiden smukke! Jeg personligt skal videre i mit liv, jeg går i hjemmeskole lige nu pga gentagende mobning på to forskellige skoler jeg har gået på! Jeg måtte ikke komme i skole igen for mine læger indtil efter sommerferien pga jeg var for stresset og deprimeret, og fik hurtigt flere diagnoser da jeg også begyndte til psykolog! Jeg lige nu bor i en meget lille by så jeg kan ikke være uden for min dør uden at møde nogen fra min gamle skole og jeg har oven i en slem angst, så jeg får det ikke specielt godt når jeg møder/ser dem! Men jeg er nu så heldig at jeg skal flytte, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til! Nu hvor jeg bor i denne lille by og ikke har venner gennem skolen så har jeg heldigvis mine skønne internet venner, og dem kommer jeg heldigvis tættere på når jeg flytter så jeg kan snart ikke vente mere, specielt fordi at jeg så endelig kan være sammen med nogen i hverdagen det er virkelig noget jeg savner!! Men sådan står det til for mig i tiden, heldigvis er tingene ved at blive bedre og det hjælper virkelig også at læse alt du skriver både på IG og her på bloggen!! Du er min inspiration! Knus herfra💛💛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Tusinde tak søde <3 Er jo ked af at det er gået sådan for dig, men på den anden side er jeg slet ikke i tvivl om at meget bedre tider venter på dig. og du er jo en stærk pige, så jeg ved du kan klare den. jeg er rigtig glad for at du kan finde lidt inspiration hos mig <3 <3 <3 Kæmpe knus til dig – hold altid fast i dig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 hurtige til Signe Kragh