10 gode ting ved at have angst

10 hurtige til Fie Friedrichsen

Hej piger,

Lørdagens interview er med en pige der har inspireret mig i mange år, nemlig skønne Fie Friedrichsen. Jeg har fulgt Fie siden hun var gæst i Go’ aften Danmark – jeg tror det er helt tilbage til 2014, måske før? Fie har altid fascineret mig med sin ærlighed og menneskelighed. Hun var ærlig og åben før det blev på “mode”. Hun har altid delt sine tanker om vægttab, selvopfattelse, kropsidealer og livets svære sider og jeg har altid fundet en trøst i hendes opslag, fordi hun formår at vise, at det er i orden at være dig. Fies opslag gør mig glad og jeg synes virkelig der burde være flere som hende på de sociale medier, for hendes profil handler ikke om at fremstille en perfekt verden, men om at give et indblik i det virkelige liv, med op og nedture – og alt der i mellem.

FØLG FIES INSTAGRAM OG FACEBOOK

1) Hvad er dit stjernetegn?

Mit stjernetegn er tvillingen! Det siger nok om mig, at mit gode humør og positive sind er gældende langt største delen af tiden. Jeg går meget op i, at mennesker omkring mig er glade – og at der er god stemning.

Tvillinger går meget op i at tale og kommunikation generelt. Og det kender jeg utrolig godt for mig selv! 😄 Der er nærmest intet så givende, end en god lang samtale om livets store spørgsmål og deling af tanker og opfattelser af livet. Stort som småt.

Tvillingens ‘mørkere side’ siger man, er at det er dobbelt-hedens tegn. Dvs at man vil have mere end én ting af alting. Det gælder efter sigende kærlighedspartnere, jobs, hobbyer eller besiddelser. Det kan jeg godt nikke genkendende til. Måske lige med undtagelse af kærlighedspartnere 😅 Polygami – Not so much! 😂

2) Hvad laver du til dagligt?
Til dagligt læser/studerer jeg til Idrætslærer på Paul Petersens Idrætsinstitut. Jeg er snart færdig, og så er planen at starte selvstændigt op som personlig træner – og supplere op med jobs som livredder, svømmeinstruktør osv. Ellers nyder jeg at bruge tid på at pleje mine relationer, spise god mad og træne.. lidt 😅

3) Hvad er dit bedste beauty-tip?
Øøøh .. Less is more, tror jeg. Men jeg er vitterligt ikke god til make-up, cremer og mode. Jeg prøver til gengæld at leve forholdsvist sundt, drikke vand, få sovet godt og ikke stresse for meget. Det viser sig nemlig tydeligt på min fremtoning og hud f.eks. Er jeg i balance indvendigt (og følelsesmæssigt), afspejler det sig typisk også udvendigt  ✌️ Så stress Down!

4) Hvad er din yndlingssang i øjeblikket?
Uh det svært! Ej jeg har fået et lille trip med sangen ‘Yes’ af Merry Clayton her på det sidste. Det en sang fra Dirty Dancing filmen, som er utrolig sprudlende og glad!

5) Er du bange for at blive opfattet som overfladisk fordi du er influencer?
Ja, det er jeg nogle gange. Men egentlig så prøver jeg bare at forholde mig til, at de sociale medier jo egentlig i sig selv ér ret overfladiske. Der er grænser for, hvor dybt man kan lukke folk ind i ens liv – og ligeledes hvor meget af ens personlighed man kan vise på de platforme. Det også begrænset hvor meget af mig selv, og mit private liv jeg har lyst til at dele ud af. Jeg bestræber mig på, at være ærlig, personlig og at ha’ mig selv med. Men der er også private ting! Så længe jeg ved, at jeg ikke er et overfladisk menneske – og at mine tætteste medmennesker ikke opfatter mig sådan ☺️

6) Hvad er det sidste du har spist?
Haha, det faktisk et par kolde kartofler fra gårsdagens aftensmad! Kolde kartofler kan et eller andet 😍

7) Er du A eller B menneske?
Nok nærmere B end A. Men jeg er hverken enten eller. Så længe jeg som minimum får 7 timers søvn, så kan jeg som regel godt holde den kørende!

8) Fortæl os en ting du gør hver dag.
Åh, den er svær. Jeg tror faktisk ikke at jeg er noget inkarneret vane-menneske som sådan. Jeg har ikke ting jeg SKAL gøre hver dag for at fungere. Jo HA’ MAD! 😄 Jo, jeg drikker en energidrik eller flere hver dag. Det nærmest et must at starte dagen med en Faxe Kondi booster f.eks. Det har jeg svært ved at undvære #Addicted #GuiltyPleasure #ProudOfIt

9) Hvad er dit drømmekøb?
Mit drømmekøb er sgu nok et lille landsted i Australien. Et landsted hvor jeg, når jeg er blevet ældre, har fundet mig en god mand, fået nogle børn som måske er flyttet hjemmefra – kan drive et frivilligt ‘Wildlife rescue-center’. Dyr og dyrevelfærd er noget som jeg er meget passioneret omkring, så dét er virkelig en stor drøm for mig.

10) Hvornår er du lykkelig?
Det er jeg nok, når jeg er sammen med mennesker som betyder meget for mig. Når jeg kan mærke, at mit selskab gør dem glade og at de er trygge. Når jeg føler, at jeg bidrager positivt til andre menneskers liv. Det er for mig, en stor følelse af lykke.

Fie er en person der spreder god energi og ærlig snak – derfor synes jeg hun er eksremt inspirerende og hun er et forbillede for mig og min væremåde på de sociale medier.

Husk at I kan følge mig på Instagram lige her.
❤A

   

2 kommentarer

  • Simone

    hvor er den blå bluse fra som du har på, ved det første billede

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Hej Simone,

      Det er ikke mig på billedet, men Fie Friedrichsen, så jeg kan desværre ikke hjælpe dig.

      KH. A 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 gode ting ved at have angst