10 hurtige til Fie Friedrichsen

Opskrift: Koldbrygget vegansk iskaffe med

Hej piger,

Jeg behøver vel ikke at nævne vejret, men jeg gør det alligevel; hold nu op, hvor er det varmt! Og I det her skønne vejr, så følger et stort forbrug af iskaffe med, i hvert fald for mit vedkommende. Jeg kan helt klart bedst lide at købe mad, kaffe osv. Jeg er ikke den store wifey eller kok, men det er lidt dyrt i længden hvis jeg skal opretholde mit forbrug af iskaffe. Derfor har jeg besluttet mig for, at lave den selv – og jeg er faktisk blevet lidt af en ekspert på området, fordi min iskaffe er vildt god (hvis jeg selv skal sige det). Den er lavet på koldbrygget kaffe, så du skal lave den 16 timer før du vil servere den, men udover det, er den virkelig simpel. Se videoen herunder (den varer kun et par minutter), så får du en gennemgang af hvordan jeg laver min iskaffe.

Hvis jeg siger til jer, at min iskaffe bringer alle drengene til haven, tror I så på mig? 😉

Hvis videoen falder I jeres smag må I virkelig gerne give den et like på youtube og abonnere på min kanal. Når I interagerer med det indhold jeg laver via likes, kommentarer eller at følge mig, uanset om det er på Instagram, youtube eller bloggen, så hjælper det mig helt vildt. Det hjælper mig med at indholdet klarer sig godt og det gør mig desuden virkelig glad. Under videoen finder I opskriften på iskaffen, på skrift.

Koldbrygget vegansk iskaffe

Iskaffen er vegansk, hvilket er et meget bevidst valg fra min side. Jeg undgår ofte komælk, da det ikke er godt for min hud og desuden tænker jeg meget over at spise plantebaseret, både fordi jeg bedst kan lide det, men også fordi det er godt for kroppen og miljøet – jeps, jeg pudser lige min glorie lidt.

Opskrift på koldbrygget iskaffe med kardemomm

Ingredienser

  • 50 g. malede kaffebønner
  • 1 L. vand
  • 2 teske sirup (pr. glas)
  • 1/2 teske kardemomme (pr. glas)
  • Havremælk
  • Isternigner

Fremgangsmåde

  • Kom kaffe og vand i en stempelkande, lad det stå og trække, uden at stemple, i 16 timer. Har du ikke en stempelkande, så lav kaffen i en skål og si den gennem et klæde.
  • Efter de 16 timer stemples/sies kaffen.
  • Kom isterninger i et glas, efter behov.
  • Fyld glasset halvt op med kaffen.
  • Tilsæt sirup og kardemomme.
  • Tilsæt havremælk efter smag.

Sirup og kardemomme kan udelades hvis man ikke er til det – du kan også sagtens tilføje mere sirup eller kardemomme hvis du vil. Smag dig frem og lav den variation du bedst kan lide. Jeg kan sagtens finde på at undlade kardemommen i min iskaffe og kun bruge sirup. Det afhænger af hvad jeg har lyst til i øjeblikket jeg skal have kaffen.

Hvis du laver kaffen, så lad mig vide om du kan lide den! Jeg lover dig, den er god – Dennis har også godkendt den.

Læs eller genlæs: Hvad jeg spiser på en dag

❤A

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 hurtige til Fie Friedrichsen