Opskrift: Koldbrygget vegansk iskaffe med

Monday Update #42

Hej piger,

Hold nu helt op en weekend! Jeg er helt rundt på gulvet – som I måske har set på min Instagram, så holdt min familie og venner en surprise-fest for mig i lørdags. Jeg er simpelthen så glad og træt lige nu, så dette er bare en hurtigt mandags opdatering, og så tjekker jeg ind i morgen med billeder og lidt flere detaljer om festen.

THIS WEEK

  • Skal jeg til psykolog. Det er faktisk i morgen og jeg er overbevist om, at dette bliver min sidste gang til psykolog, i denne omgang. Så har jeg også haft et forløb siden februar. Jeg har sagt det mange gange, men jeg kan slet ikke forstå, at jeg har det så godt igen.
  • I morgen, efter min psykolog-samtale skal jeg ses med en af mine tætteste veninder – det er lang tid siden vi har set hinanden, bare os to – så det bliver virkelig skønt.
  • Skal jeg gøre rent … altså det gør vi hver uge herhjemme, men jeg orker bare ikke den her uge. Det er et fuldkommen uoverskueligt projekt lige nu – kender I det?
  • Skal jeg til biopeeling hos skønneste Shirley fra Sund Hud og jeg glæder mig virkelig til at hun skal behandle min hud, den er ret irriteret efter weekendens indtag af sukker.

Jeg tænker over ..

  • Hvor taknemmelig jeg er over den surprise-fest! Jeg har stadig ikke forstået det helt. Jeg skriver meget mere om det i morgen, efter en god nats søvn.
  • Hvor mange fantastiske mennesker jeg har i mit liv – de er gået så langt for at planlægge en fest for mig og møde op og overraske mig. Mit hjerte svømmer virkelig over af kærlighed.
  • At jeg virkelig er materialistisk. Selvom jeg ikke kan lide at indrømme det – men jeg elsker bare nye og flotte ting, og det gaver jeg fik i går gør mig virkelig, virkelig glad. Selvfølgelig kan materialistiske ting ikke bringe lykke, men de kan godt nok sætte et stort smil på mine læber og give lidt kriller i maven.
  • Hvad fremtiden bringer. Jeg tænker på hvornår Dennis og jeg mon skal have børn (og hvordan Eddie vil tage det), hvor vi skal bo, hvilke oplevelser jeg får, hvad jeg kan give videre til andre og hvordan det hele vil udspille sig. Dét er en overvældende tanke.

Nu vil jeg takke af, for i dag. Der er ikke mere energi i ballonen herfra.
Sov godt når I kommer så langt piger, vi tales ved i morgen.

Læs eller genlæs: 10 ting jeg ikke tør

KH. A ❤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Koldbrygget vegansk iskaffe med