SURPRISE KANDIDAT-FEST: MIN VILDESTE DAG

Aftenrutine og ferie

[Produktet er modtaget som gave]

Hej piger,

Lige en hurtig aftenopdatering herfra. Jeg sidder i sofaen med Dennis og ser sæson 5 af Paradise Hotel (Den med Line-Sofie og Jon!) og så har jeg ferie! En hel uge i denne omgang, hvor jeg bare skal tulle rundt sammen med Dennis og lave lige hvad vi vil, uden at stresse. Vi har lige en enkelt overnatning i Ystad og ellers skal vi bare hygge os herhjemme.

Jeg skal virkelig prioritere at pleje mig selv og komme helt ned i et roligt tempo. Jeg tjekker lige ind med en produktanbefaling, som er et lille redskab, der får mig til at falde ned.

Ansigtsmassage med Foreo

Det lille redskab jeg taler om er IRIS Illuminating Eye Massager. Det er en lille massage-maskine der er beregnet til anvendelse under og omkring øjnene. Den reducerer fine linjer og mørke rander og så booster den hudens evne til at optage serum og creme. Dermed hjælper den din hud til at blive mere ungdommelig, da behandlingen opstrammer huden og dermed har karakter af en anti-age behandling.

Når du fylder 25 år (jeg er jo stærkt på vej mod de 26) kan du godt begynde at tænke i anti-age pleje for at forebygge aldring af huden. Start hellere med at tænke i de baner før din hud viser tegn på aldring, fremfor at vente til aldringen viser sig.

Du skal kun bruge FOREO IRIS 30 sekunder omkring hvert øje og hvis du gør det hver dag i 4 uger vil du kunne se synlige resultater. Jeg bruger den selv længere end 30 sekunder, for udover de udseendemæssige fordele, så afslapper den dine muskler, hvilket er virkelig rart – særligt sådan en aften som i aften, hvor jeg virkelig skal koble af.

Min lille ven står på mit natbord, så jeg altid har den lige ved hånden. Og læg lige mærke til min smukke Shiva som står i baggrunden, den fik jeg af skønneste Nelle til mit surprise-party i weekenden. Den er jeg virkelig, virkelig glad for, da det er en meget personlig gave der rummer meget symbolik.

Nu vil jeg vende tilbage til paradise, der er kun et afsnit tilbage før finalen!

Læs eller genlæs: Vild med Foreo
❤A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SURPRISE KANDIDAT-FEST: MIN VILDESTE DAG