TRE PRODUKTER TIL SMUK MAKEUP

Derfor fik jeg angst #2

Hej piger,

I dag vil jeg fortælle videre på min historie omkring min angst. Hvis du ikke fik læst første del af min historie, så kan du finde indlægget lige her. Jeg vil starte hvor sidste indlæg slap.

Efter Dennis’ mormors død, herskede meningsløsheden. Jeg følte at jeg var faldet ned i et sort hul der kun blev dybere og dybere. Hver dag, hvert øjeblik tænkte jeg på døden og på hvor bange jeg var for døden. Jeg prøvede at finde svar på livets store spørgsmål, på at finde frem til et eller andet, der kunne vise mig, at der var liv efter døden og at det hele ikke bare er meningsløst. I min barndom og helt unge teenage år har jeg altid haft en solid tro på Gud. Jeg har aldrig været virkelig kristen eller noget i den dur, men jeg havde bare en følelse i mit hjerte af at Gud altid var her og var med os alle – og at der måtte være en mening med det hele, men den meningsløshed der havde overvældet mig, skabte en dybfølt tvivl i mig og jeg kunne ikke finde meningen med hverdagen.

Jeg kan huske at jeg har siddet i toget og tænkt “Hvad laver alle de mennesker her? Hvor er de på vej hen, vi skal alligevel dø, så alt kan være ligegyldigt”. Jeg græd hver dag. Jeg var bange for døden og efterhånden også for livet. Min læge ville sende mig til psykolog, men jeg ville ikke afsted, for jeg mente ikke at jeg havde nogle psykiske problemer – hvilket jeg den dag i dag, slet ikke kan forstå.

I den her periode var jeg i rent overlevelses-mode og på en eller anden måde, fik jeg hverdagen til at hænge sammen. Dennis har uden tvivl en kæmpe andel i det – da jeg havde det allerværst, så sørgede han for at handle ind, lave mad, gøre rent – han var der for mig 100%. Han var der for mig når jeg græd, når jeg havde spørgsmål og når jeg var fortvivlet. Han gjorde virkelig alt for, at jeg kunne få det godt igen.

Det mest mærkelige ved denne periode var, at jeg var rigtig god til at skjule at jeg havde det så dårligt. Folk omkring mig har ikke vidst at jeg havde det dårligt. Det var kun mine allernærmeste der vidste at jeg havde det svært – men mange af mine veninder anede ikke noget. Min angst har altid været værst når jeg var alene, så derfor hjalp det også at være i selskab med andre og fokusere på noget andet, selvom det også kunne være utrolig svært.

Når jeg ser den her tegning, føler jeg det er en tegning af Dennis og mig, og den måde han altid var der for mig og forsøgte at få mig til at have det bedre.

Igen vil jeg lade historien slippe. Jeg håber de her indlæg kan give noget mening til nogen af jer der læser med. Som jeg også skrev i sidste indlæg er I altid velkomne til at skrive til mig, hvis I gerne vil have navnet på min psykolog eller har andre spørgsmål – det kan I bare gøre via en privatbesked på Instagram.

❤A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TRE PRODUKTER TIL SMUK MAKEUP