Bløde læber og frisk hud

Ystad Getaway: De bedste dage

[Reklame: Vi modtog opholdet i gave]

Hej piger,

Hvis I følger mig på Instagram, så kan I nok ikke have undgået at se, at Dennis og jeg havde en overnatning på Ystad Saltsjöbad i sidste uge. Det var blot en enkelt overnatning, hvilket også passede perfekt ind i vores ferieuge. Vi havde kun én uges ferie i denne omgang, og derfor var det skønt at have en lille getaway, samtidig med at vi kunne hygge os hjemme på Østerbro.

Det er vores andet besøg på det dejlige badehotel – sidste sommer havde vi tre overnatninger der og vi glædede os helt vildt til at komme igen, fordi stedet bare er noget helt særligt.

Tid til ro

På Ystad Saltsjöbad finder du ro. Hele stedet emmer af fred og man kommer helt automatisk ned i et helt roligt tempo. Ystad havde været så søde at give os en overnatning i deres Grand Suite, som er et helt fantastisk rum. Vi havde både soveværelse, stue/køkken og to store altaner – en med havudsigt, som er den jeg sidder på på billedet, og en med udsigt over hotellets udendørs-pool. Det var et helt fantastisk værelse, der kunne vi godt havde brugt en ekstra overnatning.

På hotellet er der en helt fantastisk stemning, som netop bare er rolig. Uanset om man befinder sig i en af deres mange pools, saunaer eller i nogle af deres store opholdsrum med kæmpe senge, kan man koble helt af. Dennis og jeg nyder virkelig at være på Ystad, fordi vi får tid til hinanden, vi får tid til at dele nogle helt fantastiske øjeblikket sammen, hvor vi kan finde ind til hinanden igen og glemme hverdagens travlhed. Det er virkelig dejligt.

Mange magiske stede

Der er virkelig mange unikke og dejlige steder på hotellet. De store sale med senge er helt fanatistiske – og i alle afslapningsområderne spilles noget fantastisk musik, som jeg synes har en meget meditativ virkning på mig. Jeg kan tage mig selv i at sidde i deres relax-pool og bare kigge ud i luften, uden at have en tanke i hovedet – og det er ikke tit det sker, for mine tanker styrter altid rundt i hovedet.

Jeg føler mig helt tryg og rolig uanset hvor jeg befinder mig på hotellet, hvilket er en sjældenhed for mig, da jeg altid er lidt på vagt, når jeg er ude for mine vante rammer. Jeg føler bare at Ystad Saltsjöbad er det helt rigtige sted for mig, når jeg har brug for at komme væk fra hverdagen og koble af. Der er virkelig ingen tvivl om at jeg allerede savner stedet og jeg glæder mig til mit næste besøg – det ved jeg også at Dennis gør.

En Instagrammers drøm

Som I sikkert kan fornemme er hotellet virkelig smukt, så det er en sand drøm for æstetikeren. Jeg føler at alle sanser bliver stimuleret på sådan et ophold; den rolige musik, det dejlige vand, bløde senge, lækker mad og frisk luft – og som prikken over i’et er der virkelig mulighed for at få taget nogle lækre billeder, i mit tilfælde til min Instagram.

Alt i alt synes jeg, at Ystad Saltsjöbad er et unikt og helt fantastisk sted, hvor jeg elsker at bruge min tid. I kan også tjekke deres Instagram for flere billeder.

Herunder kan I se en vlog fra Dennis og mit ophold på Ystad sidste år.

Læs eller genlæs: Ystad Getaway (et indlæg om vores tur sidste år, hvor jeg åbenbart lavede samme titel som i år – så kreativ er jeg, haha!)

Har du været på Ystad før? Hvad synes du?
❤A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bløde læber og frisk hud