I Berlin skal jeg .. (Monday Update 45)

Læser-indlæg: Du er mere end et tal

Hej piger,

I dag er det ikke mig der skal snakke, men en af jer der læser med. I husker måske at jeg i dette indlæg eftersøgte læsere der havde lyst til at skrive et indlæg her på bloggen, om nogle af livets lidt sværere sider.

I dag er det Michelle der er bag tasterne. I kan finde Michelle på Instagram her og ellers kan I bare læse hendes tanker om det karakter-ræs der hersker på uddannelserne i dag. Michelle har haft fuldkommen frie tøjler til at skrive indlægget, da jeg ønsker at I skal have mulighed for at dele jeres tanker, råt for usødet. Jeg videregiver hermed ordet til Michelle.

Gør dit bedste

At være dårlig til noget behøves ikke at være en ting der er permanent, du kan næsten gøre alt for at blive bedre. Hvis man selvfølgelig vil det!

Men det er på ingen måde fedt at blive mindet om at man måske ikke er den bedste til tingene. Et 02 eller mindre betyder ikke du er dårlig, men at du ikke lige er det skarpeste inde for det område. Men man behøves vel heller ikke at være god til det hele?

Det kan man sommetider godt i skole blive lidt i tvivl om…

Man føler der kan være lidt for høje forventninger til en, og at man ikke vil skuffe nogen hvis man ikke ligger oppe i den høje skala af karakterlisten.

Men ofte er det sådan, at det faktisk er dig selv der sætter for høje krav til dig selv. Det er dig selv som du føler at du skuffer ved ikke at få høje karakterer.

– Sådan oplever jeg det i hvert fald tit!

I år skal jeg for resten op til alle de fag jeg er knap så god i, Men der er ingen høje forventninger fra Mor, eller fra mine lærer. Jeg gør mit bedste og mere kan jeg ikke gøre, om så karaktererne ligger i bunden eller toppen går jeg nu ikke så meget op i, for jeg går jo bare ind og gør mit bedste!

Min pointe med dette er egentlig at det er så lige meget hvad du får i karakter, det skal ikke gå dig på, og få dig helt ned i den sorte kulkælder. Som min mor siger ”Hvis du bare går ind og gør dit bedste, kan du ikke gøre mere”

Jeg synes Michelles tanker er super fine og helt rigtige – hvis vi gør vores bedste, kan vi ikke gøre mere. Vi lever i et konkurrencepræget samfund, der skaber et utroligt pres også i de helt unge år, og det er vigtigt at vi alle er reflekterede omkring dette – for karakterer er ikke altafgørende for ens fremtid, så længe man har en god arbejdsmoral og knokler hårdt for at nå sine mål.

Hvis du har lyst til at skrive et indlæg på bloggen så send mig en mail på: amalie_brohus@hotmail.com eller en privatbesked på Instagram, så tager vi den derfra.

Læs eller genlæs: En krop er en krop

❤A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I Berlin skal jeg .. (Monday Update 45)