Min favorit mascara

Idiotsikreopskrifter: Søde kartofler og fiskefrikadeller

Hej piger,

I dag bevæger jeg mig ud på tynd is. Jeg har nemlig tænkt mig at dele en opskrift med jer. Jeg er ikke specielt god til at lave mad og det er som oftes Dennis der har tjansen herhjemme. Når jeg kigger på de mange dygtige madbloggere der findes, må jeg indrømme at jeg sukker efter deres lækre mad, men jeg får den aldrig lavet selv. Jeg har ikke alle mulige fancy krydderier på hylden og det går ofte galt når jeg kaster mig ud i mere avancerede opskrifter – alligvel lykkes det os at få mad på bordet hver dag, ofte med simple og sunde retter. Derfor tænkte jeg, at jeg i denne serie nye serie, som går under navnet: Idiotsikre opskrifter, vil vise jer, hvad vi spiser i hverdagen. Denne opskrift er simpelthen så let, at jeg ikke tror på, at nogen kan mislykkes med den. Den er sund og så smager det bare super godt!

Det er sgu ikke verdens smukkeste ret og mit bestik er fedtet – men det skal der vel også være plads til i blogland 😉

Opskrift på søde kartofler og fiskefrikadeller

Ingredienser til 2 personer

  • 500 g. søde kartofler
  • 400 g. fiskefars
  • 1 agurk
  • 2 tomater
  • 2 peberfrugter
  • 1 spiseske oliven olie
  • Fedtstof til stegning
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde (Tid: 45 minutter)

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær de søde kartofler ud i stænger, sæt dem på en breddepande og kom olie samt salt og peber på.
  • Bag kartoflerne i ovnen, på 200 grader i 40 minutter.
  • Skær grøntsager og del i to portioner.
  • Når der er et kvarter tilbage til de søde kartofler er færdige, steges fiskefarsen. Ca. 4/5 minutter på hver side.
  • Server – jeg elsker at spise mayo til mine søde kartofler, Dennis foretækker sød chili sauce 😉

Lettere bliver det ikke!
Og som sagt er det jo ikke fordi jeg er nogen mesterkok, men jeg synes selv det kan være svært at finde på aftensmad og det er der sikkert også flere af jer der synes – så her har I en af vores hofretter.

Læs eller genlæs: En krop er en krop

❤A

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min favorit mascara