10 hurtig til Silke Kristensen

Monday Update #48

Hej piger,

Så er ny uge igang – men for mig er dagene allerede ved at flyde sammen, jeg har trods alt haft ferie siden torsdag 😉

Min sidste uges ferie byder på nogle virkelig skønne planer, i hvert fald i følge mig selv. Derefter er sommerens ferie-uger slut for mig – men det er nu også fint. Ligesom Dan Turèll, holder jeg nemlig af hverdagen.

THIS WEEK

  • Skal jeg lave alt og ingenting – og så vidt muligt tage tingene i mit eget tempo. Jeg skal virkelig bare nyde den frihed der kommer med ferie og huske at sætte mig selv først. Det lyder måske egoistisk, men det er jeg ikke den bedste til – som jeg også skrev om i dette indlæg.
  • Skal Dennis og jeg til Hamborg. Jeg glæder mig helt vildt – tre nætter, bare ham og jeg. Vi skal bo på et lækkert hotel, spise gode mad, gå på opdagelse i byen og så skal jeg helt sikkert også tvinge ham til at tage en masse Instagram-billeder af mig – særligt dén del er jeg sikker på, at han også glæder sig til.
  • Skal jeg til farvel-fest hos min veninde. Hun tager på musikhøjskole og vi skal samles til en hyggelig aften hos hende. Det er ikke en veninde jeg ser så tit, men hun har en dyb plads i mit hjerte – så jeg kommer til at savne hende.
  • Nyde den danske sommer og huske på alt det gode den har budt mig i år! Den har jo været, og er stadig, helt fantastisk. Jeg skal gå ture på Østerbrogade, drikke uanede mængder iskaffe og have så lidt tøj på som muligt (eller i hvert fald så luftigt som muligt).

Jeg tænker på ..

  • Hvor træt jeg er af at være flyskræk. Nu tager vi toget til Hamborg, hvilket er helt fint – men det er jo en begrænsning ikke at turde flyve. Jeg vil virkelig gerne arbejde med det, også for Dennis skyld – men jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte. Jeg har prøvet hypnose, men det var ikke for mig. Hvis du har nogen råd, så smid meget gerne en kommentar.
  • Om IGTV er godt eller skidt – jeg synes selv formatet er rigtig hyggeligt, men det er ikke så meget jeg selv ser på det, det må jeg jo være ærlig at sige. Hvad synes I?
  • Hvor hævede mine hænder og fødder bliver i sommervarmen. Jeg er nødt til at skylle mine fødder i koldt vand inden jeg skal sove, fordi de er så hævede.
  • Hvad I gerne vil læse om herinde. Jeg skriver jo bare om det der falder mig ind og det jeg synes er sjovt, men hvad kan I godt lide? Igen, må I rigtigt gerne smide en kommentar til mig – det ville virkelig hjælpe mig.

Læs eller genlæs: Mål du skal sætte dig selv

God mandag – jeg håber den bliver skønt uanset om du har ferie eller arbejder.
❤A

8 kommentarer

  • Cecilie

    Hej Amalie. Jeg har også angst og virkelig meget flyskræk! Jeg har også prøvet angstdæmpende piller og synes heller ikke de hjælper. Jeg har faktisk overvejet om en sovepille er vejen frem? Så man sover hele flyveturen væk, men ved ikke om jeg tør og om lægen vil give mig det. Men måske det kunne være en løsning.
    Mvh Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Hej Cecilie,
      Uha, den med sovepillen har jeg også overvejet – jeg er bare så bange for det kontroltab af ikke at være ved bevidsthed, men på den anden side kan det jo være en måde at komme gennem det, uden at skulle forholde sig til angsten imens man flyver!
      Det er simpelthen så frusterende ..

      KNUS!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Jeg er vild med dine mere personlige indlæg – fx om din kamp mod angst, dit forhold til krop og udseende samt de usikkerheder, du generelt oplever i hverdagen. Synes, det er vigtigt, der bliver sat fokus på, at vi alle går og kæmper med ting – også selvom nogle vil kalde noget af det banalt. Sådan mener jeg dog ikke, man kan se på det, da det 100% afhænger af, hvilke følelser, tingene vækker hos dig/mig/andre ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Hvor er du bare sød! Tusind tusind tak, sikke en dejlig kommentar at få med på vejen. Det betyder utroligt meget for mig, at vide at der er nogen i den anden ende, der kan bruge bare lidt af mine skriveriger. TAK! 🙂

      Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Har også flyskræk, og hvis man har prøvet hypnose eller andre ting som ikke hjælper, så vil jeg anbefale at gå til lægen og få nogle angstdæmpende piller mod flyveangst, som samtidig gør én enorm træt. Hjælper mig👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Tak, jeg har før fået piller – synes heller ikke de hjalp (er åbenbart meget besværlig) – men kan være jeg skal tage noget stærkere 😉

      Knus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hamborg er SÅ dejlig – god tur!

    A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 hurtig til Silke Kristensen