Monday Update #48

Skånsom pleje, med omtanke for dig

[Produkterne er modtaget som gaver]

Hej piger,

Inden for det seneste år, er jeg begyndt at gå mere op i ingredienser og kvalitet, når det kommer til de produkter jeg bruger, særligt i min personlige pleje og så småt også i min makeup. Som med meget andet, er det en jungle at finde rundt i ingredienser og hvis jeg falder for et nyt og spændende produkt, er det ikke altid jeg husker at tjekke hvilke ingredienser der er i produktet – men de produkter jeg bruger hver dag, såsom deo, cremer og rens, der vil jeg gerne undgå skadelige ingredienser.

Hvis du er interesseret i at bruge nogle produkter der er skabt, med omtanke for dig – så kan jeg anbefale de tre I ser på billedet.

  • SARD Micellar Cleansing Oil: SARD laver deres produkter på 100% naturlige olier og ingredienser – der er også produkter at finde til dem, som har en særlig sensitiv hud. Deres Micellar Cleansing Oil er et super mildt renseprodukt, som du med fordel kan bruge, hvis du ikke ønsker at rense din hud med vand – som du ofte skal med diverse foam/milk produkter. Produktet renser dybt i porerne og opløser bakterier og snavs – den er desuden i stand til at fjerne vandfast makeup, så den er ideel til at fjerne strand-makeuppen.
  • SARD Deodorant Cream: Endnu et SARD produkt – en skånsom Deo-roll on. Jeg synes jeg lugtede lidt af sved, den første uges tid, da jeg brugte den, men derefter er det som om at mine armhuler har vænnet sig til det milde produkt. Den er desuden særligt god, hvis du lige har barberet dig – den generer slet ikke huden, som en deo med stærkere(i mangel af et bedre ord) ingredienser.
  • Weleda Skin Food: Er virkelig et fantastisk produkt. Det er en naturlig fugtighedscreme til tør og ru hud – og den har gjort underværker ved mine fødder. Hver sommer bliver mine fødder fuldkommen tørre og jeg får hård hud på hælene – og det er bare død irriterende. Jeg tager denne creme på mine hæle lige inden sengetid og så sover jeg med den, og det gør jeg hver aften – og det har blødgjort mine fødder helt vildt. Jeg havde den ikke med i Berlin og bare den uge, hvor jeg ikke havde den, blev mine fødder tørre igen.

Hvis du gerne vil have nogle gode produkter, bestående af naturlige ingredienser, så skal du helt sikkert tjekke disse ud!

Læs eller genlæs: Postkort fra Berlin
❤A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday Update #48