Skånsom pleje, med omtanke for dig

Min gemte IG-billeder #7

Hej piger,

Så er det igen blevet tid til at vise jer, hvad jeg har gemt på IG, det sidste stykke tid. Nu når jeg har ferie tager mit Instagram-forbrug hurtigt overhånd. Jeg elsker virkelig at bruge tid på den app og fortabe mig i inspirerende billeder og ikke mindst at interagere med alle de dejlige mennesker der er på IG – hold dig aldrig tilbage for at skrive til mig, jeg er altid frisk på en lille chat.

Det er lidt blandet hvad jeg gemmer for tiden, det er både billeder jeg synes er inspirerende på et æstetisk plan og et tankevækkende plan. Før i tiden gemte jeg næsten kun billeder der inspirerede mig rent visuelt.

Psychedelic Art

Jeg tænker ikke at dette billede behøver nogen beskrivelse – det siger nok i sig selv.

WOLFIECINDY

Jeg har før haft Cindy Kimberly med i disse indlæg – jeg synes simpelthen at hun er betagende smuk! Der er noget helt unikt over hendes udseende og jeg har svært ved ikke at blive draget af hende. Jeg synes især at billedet med solskikken er helt fantastisk, så hvis I ser sådan et fra min side, skal I ikke være overraskede 😉

Nanna Skovlund

Nanna er en af de dygtigeste danske IG’er – jeg synes hun tager nogle vildt lækre billeder. Jeg er helt vild med billedet med skyggerne – og billedet med LV posen synes jeg bare er super fedt, særligt pga. den orange farve (som er min yndlings farve).

Tatts Ideas

Jeg skal have en ny tatovering til efteråret – og jeg har længe overvejet at få en tatovering for min mor. Hendes yndlings blomst var tulipaner og der er en meget person historie knyttet til den blomst, i forbindelse med hendes død. Derfor kunne jeg godt tænke mig at få en lille tulipan tatoveret, i stil med roserne som I ser på billederne. Jeg tænker bare at den enten skulle sidde på min ringefinger eller min ankel.

The Psyche Guide

Det her billede elsker jeg. Det giver mig en følelse af ro og tryghed. Dét er sådan jeg ser ægte kærlighed og sådan jeg føler kærlighed skal være; ren, mild og sårbar. Det minder mig på en måde om Dennis og jeg (ikke at Dennis nogensinde har læst højt for mig) – men nærværet, roen og alt det der gør det helt fantastisk at være så tæt med et menneske, gennem otte år.

Læs eller genlæs: Mine gemte IG-billeder #6

❤A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skånsom pleje, med omtanke for dig