10 hurtige til Camilla Frederikke

Derfor fik jeg angst #3

Hej piger,

Jeg føler det er blevet tid til, at forsætte min historie, om min angst. Hvis du ikke har læst de tidligere dele af historien, kan du finde første indlæg her og andet indlæg her.

Jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor angst, dødsangst og meningsløshed fyldte alt. Jeg kunne ikke sove om natten, jeg kunne ikke slippe de negative tanker. Jeg var træt om dagen, jeg ville ikke fortælle andre, at jeg havde det dårligt, mit liv var en tåge – en tyk tåge, med et konstant tankespind, der kun blev mere og mere indviklet.

Jeg rystede tit, jeg havde kvalme og hovedpine dagligt – jeg snakkede meget med min læge, som holdt fast i, at hun ville have mig til psykolog. Jeg nægtede stadig.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg havde bare en opfattelse af, at jeg aldrig kunne blive glad igen. Jeg var helt sikker på, at en psykolog ikke ville kunne hjælpe mig. Jo længere tid der gik, jo værre fik jeg det. Jeg var ked af det, uafbrudt. Jeg havde angstanfald med jævne mellemrum – uden at jeg vidste, at det var angst. Jeg græd hele tiden.

Jeg forstår slet ikke at Dennis har kunne holde det ud, være sammen med mig i den her periode. Jeg er ham evigt taknemmelig for at han kunne – og ville – og stadig vil. Ligeså let og lys min person kan være, ligeså mørkt et hul kan jeg falde ned i. Han har lyttet til mig, trøstet mig og rummet mig, som ingen anden. Jeg kan vitterligt ikke forstå det.

En dag blev det for meget for mig – jeg indså, at min læge havde ret. Jeg skulle til psykolog – jeg skulle have hjælp. Jeg ringede hende op og hun lavede en henvisning med det samme, hun vidste jo, hvor galt det stod til. Det værste ved at skulle starte til psykolog, er at finde én. Når du bliver henvist i kategori 1o og 11 (angst og depression), er der lang tids ventetid i det offentlige. En af mine veninder gik til psykolog og jeg fik et telefon nr. af hende, til dén klinik. Jeg ringede derud, det var deres sekretær der tog røret. Hun fortalte mig, at jeg kunne få en tid om tre måneder, “tre måneder?” gentog jeg, nu græd jeg igen. Vi talte lidt sammen, om min situation. Lidt efter sagde hun til mig: “Jeg kan godt høre, at du har det rigtig svært, jeg kan presse dig ind om en måned”. Jeg kan ikke helt forstå hvordan det skete, om det simpelthen bare har været fortvivlelsen i min stemme der fik hende til det, men jeg fik en tid, allerede efter en måned.

Jeg startede til pyskolog i januar, 2015. Dét ændrede mit liv. Min psykolog var helt fantastisk – hun lærte mig uendeligt meget om mit sind, hun anerkendte den dybe sorg jeg bærer rundt, grundet tabet af min mor og hun hjalp mig ud af det sorte tankespind, min angst havde fanget mig i. Hun gav mig øvelser, jeg skulle lave hjemme – og jeg gjorde alt hvad hun sagde. Jeg stoppede mit forløb i september samme år, og jeg var et nyt menneske. Jeg følte mig, som mig selv igen.

Derefter gik det godt, virkelig, virkelig godt. Jeg fik en praktikplads på min drømmearbejdsplads og da jeg startede i januar 2017, blev min hverdag vent på hovedet. Jeg fik travlt. Hver dag skulle jeg op og ud af døren – jeg var sammen med inspirerende mennesker, i den branche jeg virkelig brænder for, jeg havde slet ikke tid til at tænke en eneste negativ tanke – og det var en befrielse uden lige.

Jeg anså mig selv for at være angstfri. Min psykolog havde sagt til mig, at min angst altid ville være en del af mig, men det kunne jeg slet ikke forstå, nu når jeg havde det så godt igen. Det vidste sig at ændre sig, i slutningen af 2017. Det fortæller jeg videre om i næste indlæg – som kommer når jeg har overskud.

Som sagt tager det virkeligt på min sjæl, at skrive de her indlæg. Det gør ondt, jeg genlever smerten og bliver mindet om angsten – men jeg gør det for DIG. Dig der sidder og læser med lige nu og har ondt inden i. Dig der tror at du aldrig kan blive glad igen, dig der tror at du ikke kan hjælpes. Dét kan du, det vil du – du bliver glad igen. Ræk ud! Start et sted, skriv til mig (anbefaler Instagram direct), fortæl det til en du elsker.

Du er aldrig aldrig aldrig aldrig alene! Det lover jeg. Og du bliver glad igen – selvom du ikke tror dét.

Jeg sender alt lys og kærlighed til dig!

❤A

   

2 kommentarer

  • S

    Tak for at dele din historie! Øvelserne du fik, som hjalp dig, er det nogle du har lyst til at fortælle om og dele?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Hej med dig 🙂
      Jeg vil ikke fortælle om de deciderede øvelser, af dem simple årsag at jeg ikke er uddannet psykolog og derfor ikke føler mig rustet til at uddybe dem ordenligt eller vejlede i, hvordan de skal bruges.

      Da jeg gik til psykolog i 2015 var det en kognitiv psykolog og det psykologforløb jeg har afsluttet i år, var et metakognitivt psykologforløb.

      Begge dele har hjulpet meget – én kombination af begge tilgange er at foretrække i min optik.

      Alt det bedste, A.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 hurtige til Camilla Frederikke