Hvem er jeg?

10 hurtige til Emilie Wagner

Hej piger,

Endnu engang er det tid til lørdags inspiration – denne gang på en tidlig søndag aften. Jeg har haft brug for at trække mig lidt fra de sociale medier, denne weekend. Som jeg talte om i dette indlæg, kan de sociale medier være virkelig overfladiske – og det har jeg haft brug for at distancere mig fra. Udover det har weekenden været ret turbulent, så jeg vurderede at det ville være bedst for mig selv at trække stikket lidt.

I dag skal I møde en virkelig sød og jordnær pige – én pige der minder mig om, hvor langt man kommer med et smil og venlighed. Emilie er en blogger der tager skønne billeder og altid har en highligter der er on fleek – dét lægger jeg altid mærke til på hendes billeder. Hun er skønt selskab, positiv og så har hun det smukkeste hår. I kan lære hende bedre at kende lige her.

FØLG EMILIES BLOG OG INSTAGRAM

1) Hvad er dit stjernetegn – siger det noget om dig?
Mit stjernetegn er Fisken, og jeg er helt sikker på at det ikke bare er et tilfælde! Fisken er en romantisk og fantasifuld person – noget jeg bestemt ikke kan løbe fra. Jeg er nok en smule romantisk anlagt, men er mange af vi piger ikke det? 😉 Et af de andre kendetegn ved Fisken, som bestemt også kommer til udtryk hos mig, er den mere bløde og sensitive side. Det kan både være en af mine styrker, men bestemt også en af mine svagheder. Jeg bliver nemlig rigtig let rørt og føler stor empati for andre mennesker.

2) Hvad laver du til dagligt?
Jeg går i gang med mit 2. Sabbatår nu, hvor jeg arbejder som vikar i en vuggestue/børnehave, hvilket giver mig rigtig meget fritid mellem hænderne til bl.a. at kunne ligge noget mere tid i mit arbejde som influencer. Jeg er så heldig at jeg deler de samme interesser med mange af mine rigtig gode veninder, så jeg har mulighed for at se, og pleje mine venskaber, samtidig med at vi sammen kan skabe noget fedt content til vores platforme.

3) Hvad er dit bedste beauty-tip?
Solcreme. Om det er sol eller overskyet, sommer eller vinter. Jeg er blevet langt mere bevidst om solens skadelige stråler, og hvilke konsekvenser det kan have for huden – fx rynker, der er solen den helt store synder. Derfor går jeg aldrig uden for en dør, uden solcreme eller en god dagcreme med solfaktor.

4) Hvad er din yndlingssang i øjeblikket?
Det er en af de lidt sværere spørgsmål du kan stille en som mig, haha. Jeg er af person meget ubeslutsom, så at kategorisere EN sang som min yndlingssang er umuligt. Udover det, så er min musiksmag meget bred, og jeg har ligesom en genrer til hvert et humør jeg er i – andre der har det sådan, haha? Men en af mine yndlingssange i øjeblikket er ”the remedy for a broken heart” af XXXTENTACION (R.I.P)

5) Er du bange for at blive opfattet som overfladisk fordi du er influencer?
Jeg føler ikke at jeg er bange for at blive opfattet som overfladisk, nej, men jeg ved selvfølgelig godt, at folk har delte meninger om den her branche. Det er faktisk kun et par af de mennesker jeg har omkring mig, som har smidt en kommentar, eller sat spørgsmålstegn ved det jeg laver, efter min IG blev mere ”offentlig”. Folk har jo deres fordomme, men det er også mest dem som ikke helt har forstået hvad det egentlig går ud på, og hvad det vil sige at være influencer. Der var heldigvis ikke noget negativt i det, og det gik hurtigt op for folk hvad det egentlig gik ud på, og at det IKKE ændrede på mig som person. Udover det, er jeg faktisk ikke blevet mødt af noget negativt i forbindelse med mit arbejde som influencer.

6) Hvad er det sidste du har spist?
Jeg sidder ude på terrassen og har lige spist min morgenmad. Det er en af de mere rolige morgener, haha, så ristet rugbrød med pesto og avocado blev det til. Og så selvfølgelig også min morgenkaffe – cappuccino på havremælk.

7) Er du A eller B menneske?
Jeg tror at jeg helt generelt er A menneske, da jeg altid har haft et indre vækkeur som har ringet kl. 08, også selvom det er weekend og jeg sagtens har kunne bruge de ekstra timers søvn.. Men her over sommeren kan jeg sagtens være A menneske den ene uge, og B mennesker den anden. Jeg ved ikke hvorfor det svinger så meget, eller om det er helt normalt, haha.

8) Fortæl os en ting du gør hver dag.
Hver dag, flere gange om dagen, tager jeg mig selv i at tænke på hvor heldig jeg er. Hvor heldig jeg er at have en godt forhold til min familie, hvor mange muligheder livet bringer os og hvor heldig jeg er at have så dejlige mennesker omkring mig. Jeg går rigtig meget op i, hvor vigtigt det er at være taknemmelig for det man har, og de muligheder man får, i stedet for at tage det for givet.

9) Hvad er dit drømmekøb?
Puha, det var også en af de lidt sværere. Jeg priser oplevelser højere end materielle ting, og vil langt hellere ”købe” mig lykkelig, i form af rejser og oplevelser. Men hvis jeg virkelig skulle vælge, så har jeg forelsket mig i en Chanel-taske, som jeg leder med lys og lygte efter. Hvis jeg finder den en dag, så er jeg ikke ét sekund i tvivl om det skal være min.

10) Hvornår er du lykkelig?
Der er rigtig mange ting her i livet, der kan få følelses af lykke frem i mig. Men jeg er aller mest lykkelig, når jeg føler mig hel – når jeg føler mig elsket af de mest betydningsfulde mennesker omkring mig. Også de små ting, som at sidde på en strand med en af mine bedste veninder, drikke hvidvin af plastikkrus, grine, og se solen gå ned. At nyde livets små øjeblikke med de vigtigste mennesker i mit liv – der føler jeg mig aller mest lykkelig.

Jeg håber I nød at lære denne smukke og milde sjæl at kende.
Og så håber jeg at jeres søndagaften er dejlig, mild og en god afslutning på ugen.

Husk at I kan følge mig på Instagram, lige her.

❤A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er jeg?