10 små ting jeg elsker

VI SKAL GIFTES

Og dét skal vi fordi Dennis, i søndags, valgte at gå ned på knæ og fri til mig. Dét er sguda for vildt. Jeg sagde selvfølgelig ja – jeg er slet ikke i tvivl om, at det er ham jeg skal dele livet med.

Dennis og jeg har været sammen i 8 år – vi blev kærester da han var 18 og jeg var 17 år. Vi har været igennem de mest fantastiske stunder, med nyforelskelse, rejser, at flytte hjemmefra samen, at få Eddie, uendelige fester, store planer og eventyr. På den anden side har vi også gennemgået hårde perioder, Dennis mistede sin storebror i 2015, jeg mistede min mor i 2004 hvilket har sat sine spor og som I ved, har det ført til angst og OCD. Vi har været igennem mørke stunder, vi har skændtes, vi har været trætte af hinanden – men vi finder altid ind til hinanden igen. Vi er der altid for hinanden og vil hinanden det bedste. Kærligheden er ikke rosenrød, den er alle farver og forvirrende og kaotisk, men kærlighed er kærlighed – og vores kærlighed er ægte. Jeg kan mærke den helt ind i mine knogler. Jeg føler vi har kendt hinanden før, i andre liv og jeg føler han er mit hjem. Jeg elsker ham så inderligt – og det vil jeg virkelig altid gøre.

Jeg er fuldkommen forvirret og i chok over, at Dennis har friet. Altså, jeg har altid gerne ville giftes med Dennis og de sidste par år har jeg følt mig klar. Vi har trods alt været sammen i otte år og jeg vil gerne giftes ungt, så vi kan få så mange brullypsdage og kærlighedsfester som muligt. Men jeg må indrømme at jeg ikke havde tænkt at det skulle være lige nu og jeg har alverdens tanker; er vi for unge, er det klogt, vi skal også flytte i løbet af 2019, er det så smart at skulle afvikle et bryllup oven i? Jeg har allerede stres ved tanken. De sidste to dage har jeg haft sommerfugle i maven og været i fuldkommen choktilstand. Det er jo for skørt – jeg er 25 år (26 lige om lidt) og jeg er forlovet!! Altså, langt hen ad vejen føler jeg mig jo bare som et stort barn (med modifikationer) – men altså, jeg føler at jeg var 17 år og nyforelsket for et øjeblik siden. Livet er skørt – det er kærligheden virkelig også.

Jeg kan ikke fatte at Dennis har friet og at han nu ikke bare er min kæreste, men min forlovede og kommende mand. Jeg skal altså huske at tage nogle dybevejrtrækninger for at holde benene på jorden og ikke forsvinde op i skyerne.

Men ja, nu ved I det – jeg er forlovet og jeg skal giftes og jeg har svært ved at få armene ned. Dét er virkelig en fantastisk følelse. Jeg tænker at I skal med på rejsen og at jeg løbende vil lave indlæg om planlægning, udfordringer og diverse ting – uden det selvfølgelig skal overtage bloggen. Men I kender jo bloggen og mig – jeg skriver om de ting der rører sig i mit liv og dette vil uden tvivl komme til at fylde meget. Det gør det allerede.

Billedet er taget i søndags, lige efter Dennis friede. 

Jeg vil også rigtig gerne fortælle jer hvordan Dennis friede – men dén historie får I, i et andet indlæg.

Læs eller genlæs: 8 år som kærester

❤A

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 små ting jeg elsker