SÅDAN FRIEDE DENNIS TIL MIG

Monday Update #53

Hej piger,

Mandags opdateringen er igen blevet rykket til en tirsdag – dagen i går bød på arbejde og derefter en tur på Sticks’n’Sushi med en af mine tætteste veninder. Dét var sådan en aften hvor timerne bare fløj afsted og inden jeg havde set mig om, var der gået fem timer. Nå, men nu til ugens planer.

This week

  • I dag skal jeg ud og kigge på en mulig lokation til brylluppet. Det tiltaler mig meget at finde et sted, som kan tilbyde en pakkeløsning, så vi selv slipper for at koordinere for mange ting. Vi må se hvad der sker, når jeg har set stedet senere i dag.
  • I dag skal jeg mødes med skønneste Lærke. En pige jeg har virkelig god kemi med, som bevæger sig inden for samme branche som jeg selv – og som jeg sjældent ses med. For vi har svært ved at få vores kalendre til at gå op, men jeg glæder mig virkelig til at se hende i dag.
  • Jeg får desuden min forlovelsesring tilbage i denne uge. Den er ved at blive lavet mindre, fordi den var for stor – de sagde der maks ville gå 10 dage, så jeg burde få den på torsdag. Jeg glæder mig helt vildt til at få den tilbage og til at kunne vise jer den ordenligt.
  • På lørdag holder Simone fødselsdag og jeg glæder mig helt vildt til at fejre hende. Der er jo intet som at kunne hygge om sin bedste veninde og slet ikke når hun er fyldt 26 år!

Jeg tænker over ..

  • Hvor mange følelser det har vagt i mig at blive forlovet. Jeg er fuldkommen nyforelsket og jeg er bare så glad for at Dennis har friet til mig – og jeg glæder mig virkelig til at planlægge brylluppet og al den tid optil. Det er en magisk periode i mit liv og jeg vil gøre mit for at nyde tiden, med min kommende mand.
  • Hvornår man er rigtigt voksen? Jeg er jo 25 år, fylder 26 i oktober og er en forlovet kvinde (hvis I ikke allerede vidste det). Jeg er færdiguddannet, har en hund, har et job og er semi-selvstændig med bloggen. Men er jeg voksen? Jeg føler det ikke rigtigt. Jeg føler mig heller ikke som et barn eller en teenager. I virkligheden føler jeg mig nok bare ung. Jeg tror bare på mange måder at 20’erne er en lidt forvirrende overgangsfase til det virkelige voksenliv.
  • Hvor glad jeg er for at solen stadig skinner, men at temperaturen daler. Hvor er det bare SKØNT at man kan begynde at tage flere lag tøj på og lave nogle outfits som ikke er betinget af, at man er bange for at smelte.

Jeg håber I har en fantastisk tirsdag piger, og er klar til en fed uge.

Læs eller genlæs: Jeg brækker mig over sociale medier

❤A

2 kommentarer

  • Kamilla

    Hvor er din nederdel fra på billede?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Hej Kamilla,

      Den er fra Zara, købt på udsalg i Hamburg 🙂

      Kh. A

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SÅDAN FRIEDE DENNIS TIL MIG