Hår-kærlighed

10 hurtige til Danica Chloe

Hej piger,

Lørdagen er over os og det er tid til inspiration – denne gang en lidt særlig en af slagsen. I dag er det nemlig Danica Chloe der svarer på spørgsmålene og hun er noget i helt særligt i blogverdenen, i hvert fald i min optik. Jeg kan huske Danica helt tilbage fra min egen blog startede (dengang Simone var med) – Danica var en af de første bloggere jeg fulgte med hos og hun har formået at fastholde min interesse siden 2011/12. Det har hun gjort det, fordi hun er så jordnær og ærlig. Hun fortæller ærligt om livet som selvstændig blogger, hvilket jeg synes er utroligt fedt, da det naturligt er et felt der interesserer mig meget. Derudover er hendes indlæg altid gennemarbejdede – som læser kan jeg mærke, at hun har brugt tid på at skrive dem og gøre dem knivskarpe. Hun skiller sig ud fra mange andre bloggere, jeg har svært ved at sætte ord på, hvad dét præcist er der gør det – men jeg synes hun er unik i vores blogverden. Hun har en god online-energi og er dygtig med et kamera. Så jeg er meget glad for at hun er på besøg her i dag, så I kan lære hende bedre at kende.

FØLG DANICAS BLOG OG INSTAGRAM

1) Hvad er dit stjernetegn – siger det noget om dig?
Jeg er tyr, og det siger nok en hel del om min personlighed. Jeg er meget kærlig, dedikeret og trofast, og vil gå gennem ild og vand for dem jeg holder af. Jeg er også stædig og temperamentsfuld, hvilket kendetegner tyren ret godt.

2) Hvad laver du til dagligt?
Lige nu er jeg på deltidsbarsel, men når jeg ikke er sammen med min datter, Nola, på fire måneder, driver jeg min blog på syvende år. Jeg er så heldig, at det er blevet min fuldtidsbeskæftigelse. Derudover bruger jeg tid med min mand Rasmus og min søn Sylvester på fem år.

3) Hvad er dit bedste beauty-tip?
Folk bruger så mange penge på skønhedsprodukter, men glemmer helt at arbejde med det de putter i ansigtet. Brug et par minutter på at massere produktet ind, og du vil med tiden opleve en glattere, sundere og mere spændstig hud.

4) Hvad er din yndlingssang i øjeblikket?
I de her dage skamlytter jeg til benny blanco, Halsey & Khalid – Eastside. Det er simpelthen indbegrebet af sensommer, langsomme dage og nærværende stunder.

5) Er du bange for at blive opfattet som overfladisk fordi du er influencer?
Jeg har heldigvis lært at være ligeglad med hvad andre synes om mig. Hvad andre synes om mig, er ikke mit problem. Jeg forsøger virkelig at undgå at tænke for meget. Det bærer som regel ikke noget godt med sig.

6) Hvad er det sidste du har spist?
Gælder kaffe, haha?! Jeg har stadigvæk ikke fået morgenmad. Life with kids.. Som regel bliver den 12 før jeg overhovedet har tid til at spise. Jeg glæder mig til den dag, hvor måltider igen kan nydes fremfor at blive kastet ind.

7) Er du A eller B menneske?
Jeg er faktisk B-menneske, men mine børn tvinger mig til at blive et A-menneske. Jeg er ikke glad for det, ha! Hvis det stod til mig gik jeg i seng omkring 23 tiden hver aften og stod op omkring mellem 08-09. Hvis bare man havde nydt det mere dengang, man ikke havde børn.

8) Fortæl os en ting du gør hver dag.
Udover at kysse på mine børn, strækker jeg kroppen ud. Ellers får jeg smerter i ryg og lænd. Derudover prioriterer jeg min hudpleje hver eneste dag. Uden undtagelser. Efter flere års kæmpen med acne, tør jeg simpelthen ikke lade vær. Jeg ved endelig, hvad jeg skal gøre for at holde det væk, og derfor er det en vigtig prioritet morgen og aften.

9) Hvad er dit drømmekøb?
Sådan helt urealistisk set vil det altid være en Chanel Jumbo med Sølv hardware. På det mere realistiske plan, er det rejser med familien, så vi får en masse oplevelser samlet. Jeg prioriterer generelt oplevelser fremfor materialistiske køb.

10) Hvornår er du lykkelig? Når jeg trækker vejret dybt ned i maven. Når en solstråle rammer mig gennem ruden og varmer hele min krop op. Når mine børn smiler og griner, når min mand kigger kærligt på os, når familien kommer på besøg og når jeg er sammen med alle dem, jeg elsker.

Jeg håber I nød at læse med. Danica er vitterligt en af mine yndlingsbloggere og jeg er sikker på, at I også vil finde hende interessant hvis I ikke allerede kender hende.

Husk at I kan følge mig på Instagram lige her.

❤A

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hår-kærlighed