De 6 bedste tips til en holdbar makeup

Sunday Update #55

Hej piger,

Næste uges mandags-opdatering falder på en søndag i dag. I fredags havde jeg er møde med skønneste Caroline her fra Bloggers Delight. Vi fik sparret omkring min blog og Instagram – både i forhold til hvad jeg gør godt og hvad der kan ændres. I den forbindelse snakkede vi lidt om antallet af mine indlæg, og jeg er kommet frem til, at jeg vil sænke det lidt.

Engang bloggede jeg hver dag, nu blogger jeg seks gange om ugen og dét planlægger jeg at sænke til fire, så jeg laver lidt færre men mere gennemarbejde indlæg til jer. Dét tror jeg at vi alle vil få gavn af. I må rigtig gerne komme med inputs angående bloggen – jeg vil jo gerne gøre jer glade.

Nå, men nu til ugens planer.

This week

  • Skal jeg tage stilling til om jeg skal sende den brudekjole jeg har fundet, retur. Jeg fik kjolen ind af døren i mandags (bestilt fra Boozt) og det er som om, at følelsen ikke er helt rigtigt. Jeg summer stadig lidt over den, men jeg tror den ryger retur på tirsdag.
  • Skal jeg til linse-tjek og have en ny forsyning af linser. Super interessant, I know.
  • Til event med Aurelia hudpleje. Dét glæder jeg mig til, for det er et brand der laver nogle virkelig spændende produkter. Jeg er særligt fan af deres nat-olie, som jeg har brugt før i tiden.
  • Jeg skal have ordnet negle – dét ved I altid er en stor glæde for mig.
  • Og så skal jeg virkelig øve mig i, at trække min energi tilbage til mig selv. Jeg har den sidste uge fokuseret meget på hvad andre synes om mig og mine valg. Men jeg vil  øve mig i, at huske på, at jeg er god nok som jeg er. Og at jeg har 100% ret til at træffe mine egne valg.

Læs eller genlæs: Sådan friede Dennis til mig

Jeg tænker over

  • Hvor glad jeg er for at være en del af Bloggers Delight. Ærlig talt, der sidder sgu nogle dygtige mennesker bag dette fællesskab og jeg bliver altid taget seriøst og lyttet til. Dét er en fed følelse. Som blogger kan det være virkelig ensomt at udvikle sig selv og sin online tilstede værelse – jeg bruger mange timer alene i lejligheden med bloggen og det kan være svært at motivere sig selv til at tænke nye tanker og at fokusere på de gode ting ved ens online tilstedeværelse.
  • Hvor sej jeg er, i forhold til min angst – ærlig talt! Jeg havde et stort angstanfald natten til fredag, som holdt mig vågen og jeg var fuldkommen ude af den. Dagen efter snakkede jeg med min læge, som roste mig for min håndtering af angsten – for dét er er svært at håndtere og være i, men jeg ved at angst bare er angst – det er bare tanker og jeg ved, at ubehaget vil gå væk igen. Jeg har knoklet hårdt i de psykologforløb jeg har haft, for at nå hertil og jeg er virkelig stolt af mig selv. Angsten vil altid være en del af mig, angstanfaldene vil altid komme – men jeg ved at altid kan komme ud på den anden side igen!
  • At jeg håber, at I ikke bliver trætte af at høre om min bryllupssnak – vi har snart fastsat dato og dét vil jeg jo også rigtig gerne dele med jer. Samt alle de andre ting der følger med planlæggelsen af et bryllup.

God søndag piger!
❤A

4 kommentarer

  • Karoline

    Jeg kommer lige med MIN mening (ift. hvis du skal lave lidt færre indlæg herinde) 😅❤️Jeg kan nemlig bedst lide at læse om de lidt mere personlige ting – synes, det er spændende at høre om dig og dine tanker. Et eksempel er fx vedr. hudproblemer – jeg vil langt hellere læse et indlæg, hvor du fortæller om, hvordan din huds tilstand påvirker dig, og hvad du tænker om ren vs. uren hud frem for et indlæg med gode råd… Er generelt ikke fan af, når bloggere kaster sig ud i at rådgive, da de fleste bloggere ikke underbygger rådene med videnskabelig bevis for, at rådene rent faktisk virker. Ofte er det personlige erfaringer, disse råd baseres på, og så kan man altså ikke tage det for gode varer. Det kan dog være svært at vide som læser, og derfor medvirker de velmenende råd måske mest til at sprede falske rygter om, hvordan man bør eksempelvis træne, spise, pleje sin hud, osv., selvom der ikke er noget bevis for, det virker 😒 Håber, du forstår, hvad jeg mener… Er til gengæld helt vild med denne type indlæg samt dine historier om din angst – vil også riiiigtig gerne høre om bryllup!!! 💍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Kære Karoline,

      Tusind tak for din kommentar og tilbagemelding – det er simplethen så skønt at du gider at bruge din tid på det. Og jeg er virkelig, virkelig glad for at du kan lide mine personlige indlæg – de står virkelig også mit hjerte nær, så jeg er glad for at du synes de giver mening! Kæmpe tak!

      I forhold til at rådegive, så ser jeg lidt anderledes på det end dig. Da jeg startede med at blogge i 2011 gjorde jeg meget ud af at understrege at jeg ikke er ekspert på hverken kost, sundhed eller hudpleje (jeg er dog uddannet i at lægge professionel makeup, så dér har jeg da lidt ekspertviden), men det stoppede jeg med, for jeg mener at folk godt ved at man som blogger netop ikke er ekspert – det er en del af mediet at det er “normale” mennesker der sidder på den anden side af tasterne og taler med dem der gider at læse med.

      Jeg ser ikke min indlæg med tips til pænere hud, en rolig livsstil eller holdbarmakeup som rådgivning, men som anbefalinger – præcis som de anbefalinger jeg giver mine veninder og selv får. Jeg er selv rigtig glad for anbefalinger der bygger på personlig erfaring – velvidende at det kan være utroligt individuelt hvordan man reagerer på forskellige produkter, hvad end der er tale om. Jeg vil gerne vide hvad andre mennesker gør, for at få hverdagen til at hænge sammen – uden at de behøver at være eksperter eller havde videnskabelig evidens for at dele deres erfaringer.

      Jeg håber ikke min kommentar virker sur, jeg vil blot give et lille indblik i hvordan jeg opfatter blogmediet og de anbefalinger jeg sender ud i den virtuelle verden, for jeg tænker meget over hvad jeg udgiver og hvorfor 🙂

      Jeg håber det giver mening.
      God aften og stort knus, A <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline

      Opfatter det bestemt ikke som en sur kommentar 😄Vi har alle lov til at have hver vores meninger. Kan sagtens forstå, at du skriver dine indlæg med gode intentioner, og at din hensigt ikke er at agere ekspert 😊Jeg er bare af den overbevisning, at mange er let påvirkelige og ikke har tilstrækkelig grad af filter/kritisk sans, således de “styres” af, hvad de læser på blogs og andre kanaler… Men synes bestemt ikke, din blog bærer præg af at være “belærende” – jeg opfatter det i hvert fald sådan, at det er tydeligt, der er en person (dig) bag hvert indlæg, og at det er din personlige erfaring, du deler ud af ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Det tror jeg du har ret i – og jeg tror desværre også der er nogle bloggere der udgiver indlæg og anbefalinger uden at tænke over den “magt” de har – hvilket helt klart er et problem. Jeg er virkelig glad for at du føler du kan mærke mig i mine indlæg – det gør mig simpelthen så glad at vide – det stræber jeg virkelig også efter. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De 6 bedste tips til en holdbar makeup