Ny stærk og feminin serie fra Molton Brown

Bryllupsdatoen er sat

Hej piger,

Jeg smutter bare indenom for at fortælle jer en dejlig nyhed – vi har nemlig fået sat datoen for vores bryllup! Nu er rejsen hen mod vores kærlighedsfest for alvor begyndt (er det meget klichéfyldt at skrive sådan?).

Valget er faldet på d. 22. juni 2019. Det er der flere årsager til, rent lavpraktisk, så er det sted vi ønsker at holde vores fest, ledigt. Lokationen i sig selv fortjener et helt indlæg – så det kommer for sig, snarrest.

Udvælgelsen af datoen startede fuldkommen lavpraktisk. Vi bad feststedet om at sende os alle datoer de havde ledige fra maj til september 2019. Dét fik vi og der var nok at vælge mellem. Jeg synes sgu det var svært, da jeg kiggede nedover alle de datoer, for hvordan vælger man lige dén dato, der skal være referencepunkt for Dennis og min kærlighed? Valget faldt på d. 22. juni, fordi vi har årsdag d. 24. juni (2010). Vi bliver altså gift 2 dage før vores oprindelige årsdag og på den måde kan vi altid fejre vores kærlighed, lige der omkring, ligesom vi har gjort de sidste 8 år. Jeg får fuldkommen sommerfugle i maven af at skrive dette indlæg.

Festlokationen er booket, vi har betalt depositum, så vi er sikret at den er vores. Vi har også fået booket kirke – vi har valgt en kirke der ligger tæt på vores hjem, her på Østerbro. Det er der meget symbolværdi i, i min optik. At blive gift på Østerbro (hvor vi desuden også skal holde vores fest), er et symbol på vores forhold og dét at vi er blevet voksne sammen i 2100-happiness. For Dennis var 18 år da vi blev kærester og jeg var 17. I dag er vi 26 og 25. Vi er virkelig vokset sammen, vi har udviklet os og vi er trådt ind i den voksne tilværelse, sammen – med alle de udfordringer og kampe, der følger med unge menneskers udviklings processer. Derfor skal vi giftes i vores by, som Østerbro nu engang er gået hen og blevet. Vi føler os hjemme her, vi har boet her i snart 6 år, og dermed størstedelen af vores forhold. Så derfor er et Østerbro-bryllup det helt rigtige for os, det føles fuldkommen rigtigt.

Læs eller genlæs: Ting vi gjorde i Hamborg 

Det er vigtig for os begge at vores bryllup bliver en kærlighedsfest, det skal ikke højttideligt eller voldsomt fornemt, det skal bare være os, vores familie og venner – og en masse kærlighed og alkohol. Vielsen bliver kl. 14.30, reception derefter og så starter vores fest 17.30. Jeg tror det bliver en fuldkommen magisk og uforglemmelig dag.

Jeg glæder mig uendeligt!

❤A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny stærk og feminin serie fra Molton Brown