Projekt ren bryllups-hud

At skulle giftes uden min mor

Forleden slog det mig, som en knytnævne lige i maven; når jeg skal giftes, så kommer min mor ikke til at være der.

Min mor døde i 2004, og hun er altid med i mine tanker. Hun er altid en del af min underbevidsthed og mine følelser. At have mistet sin mor, sætter dybe ar og efterlader stor sorg, som efterladt står man tilbage med en masse kærlighed, som man ikke kan give til den man har mistet.

Det er forskelligt hvordan sorgen føles, her 14 år efter min mor gik bort. Nogle gange mærker jeg den slet ikke og jeg kan tænke på og snakke om min mor, uden at blive ked af det – og kun blive fyldt op af kærlighed, ved tanken om hende. Andre gange, så niver sorgen, f.eks. hvis nogen snakker om, at de glæder sig til at skulle hjem til deres mor eller tiden op til mors dag, hvor der er meget fokus på dét at have en mor. Nogen gange ville jeg bare ønske jeg kunne ringe til hende, og spørge om hendes mening. Til tider er sorgen forfærdelig, stor og sort og opslugende. Den føles som om mit hjerte rives fra hinanden og jeg savner hende. Jeg bliver overvældet af uretfærdigheden, for HVORFOR var det lige min mor der skulle være ramt af en dødelig sygdom? Det er så svært at håndtere og alt jeg virkelig ønsker, er at hun kommer tilbage til mig.

Så helt kort sagt, har sorgen mange ansigter og den kan komme til udtryk på mange måder. I sidste uge lå jeg i min seng, jeg var træt og pylret – og jeg havde været i dårligt humør hele aftenen, uden helt at kunne sætte en finger på, hvad der egenligt gik mig på. Dennis og jeg havde sat en lyd-meditation på og han nussede mig på panden, imens han sad ved siden af mig i sengen. Hele situationen mindede mig om at være barn, helt lille og tryg, i sin seng, imens man blev passet på. Dennis spurgte mig, om jeg slet ikke vidste hvad der var galt og så røg det ud af mig: “Mor kommer ikke til at være der, når jeg skal giftes”.

I dét sekund gik det op for mig, at hun ikke kommer til at være med til mit livs største fest. Altså, det har jeg jo altid vidst, men det ramte mig bare; realiteten ramte mig lige der, midt i maven og gråden startede. Den dybfølte gråd og jamren der kommer af sorg. Min mor kommer ikke til at sidde ved min side, høre talerne eller være en del af dagen, rent fysisk. Og det gør uendeligt ondt, for det eneste jeg virkelig ønsker, er at hun kunne være med.

Jeg har heldigvis nogle virkelig skønne mennesker i mit liv, som er omkring mig og selvfølgelig også vil være der for mig på selve dagen og optil. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi er mange der vil tænke på hende, på den dag. Hun vil uden tvivl være tilstede i mange menneskers bevidsthed og jeg tror inderligt på, at hun også er til stede med sin energi og at hun rent generelt følger med i vores liv. Det er jeg nødt til at tro på, for jeg kan ikke undvære hende.

Læs eller genlæs: Derfor fik jeg angst #4

Indlægget her er egenligt blot tankestrøm i sin helt klassiske forstand. Jeg forsøger at sætte ord på de følelser der rør sig i mit liv og de tanker der rammer mig i forbindelse med at have mistet min mor. Måske kan det give dig, der har en ven eller veninde, der står i samme situation som mig, et indblik i hvad det vil sige at have mistet sin mor. Og måske kan det give dig, der selv har mistet en forældre, en følelse af ikke at være alene om den store sorg og de svære følelser.

Vi er alle mennesker, vi skal alle igennem livets forfærdelige udfordringer og vidunderlige eventyr. Det er hårdt og magisk på én og samme tid.

❤A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Projekt ren bryllups-hud