At skulle giftes uden min mor

Monday Update #58

Hej piger,

Jeg håber I er gået denne uge i møde med en dejlig og mild energi.
Jeg er selv ved at komme mig ordenligt over min forkølelse, som virkelig har trukket tænder ud.

This week

  • Skal jeg nyde min sidste uge som 25-årig, for på mandag bliver jeg 26! Jeg elsker bare at have fødselsdag og jeg glæder mig helt vildt. Jeg elsker også at blive ældre, jeg føler kun jeg bliver klogere og hviler mere i mig selv og min egen eksistens med årene – og jeg er overbevidst om, at det kun vil komme til at foresætte sådan. Derudover så elsker jeg også min fødselsdag fordi den ligger i oktober og det er bare den skønneste måned i min optik. Oktober har bare en helt bestemt stemning over sig.
  • Jeg skal have ordnet negle – yay!
  • På søndag skal Dennis og jeg spise brunch med nogle af vores rigtig gode venner – dét ser jeg allerede frem til nu. Så må ugen altså gerne gå lidt stærkt.
  • Og så skal jeg virkelig, som i virkelig, have ryddet op i mit skab. Jeg føler ikke det er så lang tid siden jeg har haft det punkt på ugens To Do, men helt ærligt, det er stukket fuldkommen af. Mit skab roder uden lige – jeg kan ikke finde hoved og hale i det og jeg kan heller ikke finde halvdelen af mit tøj. Men jeg orker bare ikke at rydde op i det.

Jeg tænker over ..

  • Om I tænker over, at der er kommet færre indlæg herinde? Og hvordan synes I det fungerer? Og om I kan lide når jeg snakker på min IG-storys eller om det er kedeligt. Generelt vil jeg bare altid gerne høre jeres inputs!
  • Om jeg skal få filler i mine læber. Jeg overvejer det virkelig meget – jeg vil bare gerne have at de får en lille smule mere fylde og måske er det bedre at få det prøvet af inden vi kommer for tæt på bryllupet – hvis nu, det ikke er pænt. På den anden side er jeg heller ikke sikker på, om jeg tør og om det overhovedet er noget for mig.
  • At jeg er blevet lidt bedre til at styre mit sukkerindtag. Altså, jeg spiser stadig virkelig meget sukker, men jeg er blevet bedre til at mærke efter, om jeg rent faktisk har lyst til sukkeret eller om jeg bare spiser det på autopilot. Hvis jeg er bevidst om det sukker jeg spiser og virkelig nyder det, så får jeg også meget mere ud af det, end hvis jeg bare kaster det ind i hovedet.
  • Hvornår jeg er god nok – jeg har virkelig tit en følelse i min mave, af ikke at være god nok og af ikke er gøre tingene godt nok. At de valg jeg træffer ikke er gode nok og at jeg på en eller anden måde ikke er berrettiget til at have mine egne standpunkter og holdninger. Det er svært at sætte ord på, men overordnet handler det nok bare om, at jeg simpelthen ikke føler mig god nok. Jeg ved ikke helt hvor følelsen kommer fra, men jeg ved med sikkerhed at der skal gøres noget ved den, men præcis hvad, ved jeg ikke endnu. Jeg har et indtryk af, at der er mange kvinder der går rundt med den negative følelse af ikke at være tilstrækkelig, og det synes jeg er virkelig ærgerligt – så hvis jeg finder frem til noget der kan hjælpe, deler jeg det selvfølgelig med jer.

Og heeeeey, hvis du ikke allerede følger mig på Instagram, så ville jeg da bare blive megaglad hvis du kunne have lyst til at gøre det. Vi har vitterligt en fest, derovre!

❤A

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At skulle giftes uden min mor