Indgraverede detaljer // Åbning af Molton Brown

26 ting jeg har lært på 26 år

Hej piger,

I morgen fylder jeg 26 år. Jeg skal arbejde, gå en tur med Eddie, hygge mig med take away, med min familie og ikke være alt for meget på min mobil eller computer. Derfor vil jeg udgive dette indlæg her til aften – og så kommer mandags opdateringen på tirsdag.

Jeg lavede det samme indlæg sidste år, med tallet 25, læs det lige her. Jeg ved ikke om jeg kommer til at lave sådan en liste hvert år, men jeg fik lige lyst til at lave en igen, her til aften.

26 ting jeg har lært på 26 år

  1. Man skal lade være med at spise kosttilskud på tom mave, når der står de skal tages i forbindelse med et måltid. Så kaster du op, dét lærte jeg i morges.
  2. Alt løser sig.
  3. De mennesker der virkelig vil dig, vil gå langt for at støtte dig.
  4. Krystaller er altid et must.
  5. Det er vigtigt at trække vejret, helt ned i lungerne og i hele kroppen.
  6. Yoga afstresser nervesystemet.
  7. Angst og katastrofetanker er ikke sandhed.
  8. Man skal bare sætte det ene ben foran det andet.
  9. Passionsblomst-te er den sikre vej til at slappe af.
  10. Mit skab vil altid rode – dét er en slags naturlov.
  11. Det er vigtigt at lytte til sine behov; hvad har du brug for lige nu – forsøg at opfyld dét, så vidt muligt.
  12. Du har altid ret til dine følelser, altid.
  13. Man ved aldrig hvornår man bliver friet til .. eller, det vidste jeg i hvert fald ikke.
  14. Jeg er feminist.
  15. Det er i orden at spørge andre til råds, men det vigtigeste er at have sig selv med i sin beslutningsproces.
  16. Hvis du møder andre mennesker med kærlighed og overskud, vil du i langt de fleste tilfælde, få det samme igen.
  17. Neglelak på tåneglene vil altid være en sur pligt.
  18. Når der sker gode ting for dig, så tag i mod dem. Du skal ikke føle, at du ikke har fortjent det. De gode ting der sker for dig, er til dig.
  19. At danse og synge sine følelser ud, virker.
  20. At være til, er nok i sig selv.
  21. Hvad andre tænker om dig, er fuldkommen ligemeget.
  22. Solskin, lange kram, søvnmeditationer og sovemasker hjælper på det hele.
  23. Det er vigtigt at sige nej; når du ikke vil, når du ikke har overskud og når du vil prioritere dig selv.
  24. Du er ALDRIG alene om de svære ting.
  25. Du skal aldrig gøre noget, fordi du forventer at få noget igen.
  26. Der er plads til alle de sider man rummer; den overgearede, den eftertænksomme, den følsomme, den pjattede, den ambitiøse, den ubeslutsomme, den akavade og alle de andre.

Det var dette års lommefilosofi.
Nu vil jeg nyde søndagen og glæde mig til min fødselsdag i morgen.

❤A

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indgraverede detaljer // Åbning af Molton Brown