Monday Update #59

For evigt efterårsbarn

[Gave; parfumen er modtaget som gave]

Jeg har en helt særlig kærlighed til efteråret – det har jeg altid haft. Jeg er overbevist om, at det er fordi jeg er et ægte efterårsbarn med fødselsdag i oktober. Jeg elsker simpelthen denne årstid. Der er jo alle de klassiske ting som store tæpper, levende lys, de smukke orange blade, varm kaffe og striktrøjer – men jeg synes faktisk det allerbedste ved efteråret er, at tage en stor indånding af frisk efterårsluft. Det kan få mit nervesystem til at slappe helt af. Det er den friske og kølige luft du kun finder i efteråret – hvor sommeren er forbi og vinteren ligger for døren – den renser mit indre og giver mig ro.

Jeg elsker efteråret fordi det er en tid til fordybning. Det er en tid til nærvær, til selvudvikling og en tid til at sætte nye intentioner; i hvert fald for mit vedkommende. Sommerens adfærd kan være lidt mere flyvsk og let, hvor jeg i efteråret bliver grounded på en helt anden måde og finder ind til mig selv og mine egne ønsker.

Clean er kommet med en ny og virkelig skøn parfume – det er en sand hyldest til det fantastiske efterår. Den går under navnet Clean Autumn. Det er en duft der kun er lanceret på det danske marked, da den er inspireret af det danske begreb hygge, som står tæt i forbindelse med efteråret, hvor vi rykker tættere sammen og dyrker nærværet med hinanden.

Læs eller genlæs: Bryllups datoen er sat

Parfumen er inspireret af de skønne, friske, stille efterårsmorgener, hvor du har varmt tøj på og kold næse – hvor du kan dufte til en varm æblecider, der varmer og beroliger sanserne og dit nervesystem. Og jeg synes Clean har ramt denne stemning rigtig godt. Det er en super skøn duft og jeg har kun haft den i få uger – og man kan allerede se, at jeg har brugt af den.

Duften har friske noter af mandarin og rødt æble, en sødme af vanilje og kokos og en dybde af Moskus og Haitisk Vetiver. Det er den perfekte duft, til alle os der elsker efteråret.

Jeg er faktisk ret stolt af det her billede – jeg synes det fanger det foranderlige og vidunderlige efterår rigtig godt. Og ja altså, man må vel rose sit eget arbejde, bare en gang i mellem 😉

Rigtig god onsdag.
❤A

2 kommentarer

  • Sigrid

    Jeg elsker også efteråret (alle de smukke farver!). Chai-the og duftlys med skov-agtig duft passer perfekt ind i sæsonen synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Jeg er fuldkommen enig – sådan en skøn årstid! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday Update #59