Produkter der har reddet min hud

Shoutouts på Instagram

Hej piger,

I dag skal vi tale om noget som du, hvis du følger mig eller andre bloggere, sikkert er stødt på – nemlig shoutouts på Instagram.

Du kender dem helt sikkert, en story indledes med noget lignende; “På følgende storys vil jeg dele nogle inspirerende profiler med jer” efterfulgt af x-antal af storys, hvor andre profiler fremvises. Nogle synes det er fedt at få inspiration til nye profiler, andre bliver decideret provokeret af det og så er der dem, jeg selv inklusiv, der er lidt ligeglade med det.

Når jeg trykket ind på en story hvor der gives shoutouts så trykker jeg mig igennem dem, trykker ind på de profiler der siger mig noget og følger dem evt. og dem der ikke siger mig noget, klikker jeg bare henover. Det er lidt det samme jeg forventer mine læsere gør, når jeg deler shoutouts – hvis du kan lide de profiler jeg deler, så gå ind og følg dem – hvis de ikke siger dig noget, så gå videre. Konceptet er egeneligt super simpelt, meeeen – jeg kan forestille mig at det virker meget falsk og påtaget når man ser det udefra; hvorfor er det lige pludselig at alle mulige profiler henviser til hinanden, er det kun for at få følgere?

Og der kan jeg svare (selvfølgelig kun på mine egne vegne); nej. Der er nemlig nogle meget mere nuancerede overvejelser der ligger bag dét, i hvert fald fra min sige, når jeg siger ja til at dele andre profiler i min historie.

For essensen af at dele andres profiler og at få delt sin egen profil er selvfølgelig at man ønsker flere følgere; men hvorfor er det at man vil have flere følgere? Er det fordi jeg ikke har nok i jer der læser med i forvejen? Er det for at få bekræftelse? Er det for at være sej?

Som I sikkert kan forestille jer, så er det et stort arbejde at drive en blog og en Instagram. Jeg bruger store mængder tid på at tage og redigere billeder – så jeg, stort set dagligt, kan udgive nyt indhold til jer. Et blogindlæg er heller ikke noget man bare hiver ud af ærmet og det tager mig minimum en time og gerne længere at skrive et indlæg. Men hvad har alt det her med følgere at gøre? Jo, hvis vi skal gå helt til sagens kerne, så kan du tjene flere penge, jo flere mennesker du når ud til. Du bliver mere attraktiv for samarbejdspartnere og har et bedre businessgrundlag, når du kan vise at du når langt ud. Hvis den tid jeg bruger på at blogge skal gå op med at få en hverdag til at hænge sammen, så er der (desværre) nødt til at være nogle penge i det.

Min primære trafik på bloggen kommer fra Instagram, derfor vil jeg rigtig gerne kunne lave Swipe Up funktionen, for at kunne sende flere af jer der kigger med på Instagram, herind.
Men jeg lover jer, det er hardcore at vokse på Instagram nu til dags, jeg har lyst til at skyde skylden på algoritmen, men i virkeligheden handler det nok bare om at vi er så mange om buddet, om at tale på de sociale medier – jeg har som sådan ikke et behov for at flere mennesker skal kigge med i mine skriverier, for det kan godt være lidt nervepirrende når jeg har lagt en story ud og jeg kan se at der er 1000 mennesker der har set mig snakke om et eller andet. Men jeg vil rigtig gerne kunne Swipe Up for at styrke den lille business som bloggen her er. Det er mit hjertebarn, som jeg har arbejdet på dagligt, siden 2011.

Læs eller genlæs: Det er ikke gratis at udfordre sin angst

Jeg håber dette kaster lidt lys over, hvorfor du sikkert støder på shoutouts i ny og næ; det er et forsøg på at vokse.

Derudover vil jeg gerne lige understrege at de profiler jeg deler er profiler jeg selv følger. Jeg har delt mange mennesker i tidernes løb og det har altid været profiler jeg er i kontakt med. Jeg får henvendelser flere gange om måneden fra folk der spørger mig om vi skal lave shoutouts med hinanden, men jeg takker nej når det er folk jeg ikke kender (og som ofte slet ikke følger mig).

Og hey, hvis jeg aldrig kommer til at kunne få bloggen til at køre rundt økonomisk vil jeg ikke give slip på den – eller min Instagram. Det betyder så meget for mig at kunne lufte mine tanker og idéer lige her, med jer – men kadencen ville nok skulle sænkes lidt. Tænk på den dag jeg får børn, så kan jeg ikke både arbejde fuldtid og drive en blog ved siden af.

Så hvis du sidder derude og er ved at brække dig over dette koncept så har du (i min optik) to valg; unfollow profiler hvor du ser denne adfærd eller bær over med din blogger – hun prøver helt sikkert at gøre sit bedste.

Jeg sender massere af kærlighed til jer der læser med.
❤A

2 kommentarer

  • Milla

    Det er nogle gode tanker du gør dig, og ja det er blevet meget mere svært at vokse på instagram 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Det er nemlig blevet rigtig svært 🙂

      Kh. A

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Produkter der har reddet min hud