Mine gemte IG-billeder #10

Monday Update #63

Hej piger,

Jeg synes tiden flyver afsted for tiden – og endnu engang er det tid til en mandags opdatering.

This week

  • Skal jeg have farvet hår. Yay! Jeg skal endnu engang forbi min megadygtige frisør Anne Lindfjeld. Jeg holder det lyse look som jeg har kørende. Jeg er virkelig glad for at være lyshåret, selvom det skal holdes lidt mere ved lige, end når jeg har det mørkere.
  • Jeg (og Dennis) skal virkelig til at rykke på bryllupsplanlægningen. Åh, men jeg synes bare det er et uoverskueligt projekt lige nu og det ligger så langt ude i fremtiden, men alligevel rykker vi hele tiden tættere og tættere på, og det kan godt stresse mig. Hvis jeg havde råd til at hyre en wedding-planner, så gjorde jeg det, lige på stedet!
  • Vi skal desuden til at investere i en ny støvsuger. Dennis har ødelagt vores nuværende ved at støvsuge en sok op, der ligger i klemme inde i røret, som vi simpelthen ikke kan få ud. Så nu har vi ikke kunne støvsuge i tre uger og vi klarer os old-school med at feje. Okay, var det dét mest ligegyldige jeg nogensinde har delt her på bloggen? Muligvis.

Læs eller genlæs: Shoutouts på Instagram

Jeg tænker over ..

  • At jeg skal have flere tatoveringer. Jeg fik min første i september 2017 og nu har jeg lige fået 3 nye. Det er meget bevidst at jeg har holdt lidt over et års pause mellem den første og mine nyeste, for jeg ville være sikker på, at jeg stadig var glad for min tatovering lang tid efter jeg fik lavet den, før jeg fik nye. Jeg er seriøst glad, hver gang jeg kigger på min tatovering af solen og månen – og samme følelse har jeg med de tre nye. Jeg bliver glad helt ind i knoglerne af at kigge på dem. Det er helt vildt hvad det betyder for mig. Jeg har planlagt to nye, som jeg planlægger at få i starten af 2019.
  • Hvor vigtigt det er, at øve sig i at være i glæden. Jeg er rigtig god til at være i angsten, frygten og fortvivlelsen; når jeg har det dårligt psykisk, er jeg sikker på at det aldrig ender – men når jeg er glad og rolig, så tænker jeg altid; det er jo blot et spørgsmål om tid, før den her gode følelse stopper. Og det er sandt, men det samme gælder jo de dårlige følelser, de passerer også. Jeg er bare bedre til at tage de dårlige følelser ind og at være i dem. Jeg vil virkelig øve mig i, at gøre det samme med de gode følelser – og måske en dag være bedre til at være i de gode, end i de dårlige.
  • Om jeg nogensinde kommer til at have en fast indkomst via mine sociale medier. Som det ser ud lige nu, tjener jeg lidt hist og her via mine forskellige samarbejder, men det er ikke noget fast. Sådan er freelancearbejde jo typisk. Men jeg kunne godt tænke mig at lave nogle mere faste samarbejder, som jeg kan gå i dybden med og som kan blive en del af min online tilstedeværelser, men det kræver selvfølgelig, at jeg finder nogen virksomheder der kan være et match med mig og det jeg gerne vil fremhæve på mine sociale medier.

Rigtig god dag!
❤A

4 kommentarer

  • Karoline

    Hvor er det bare et smukt billede, Amalie! 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også haft tatovering dilemmaet flere gange – særligt hvis jeg lige ser en, der er vildt fin eller får en lys idé (;

    A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Ej, men når man først er startet, er det jo nærmest umuligt at stoppe 😉

      Kh. A

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine gemte IG-billeder #10