8 tips til en god vinter

Monday Update #64

Hej piger,

Så nærmer julemåneden sig med hastige skridt – jeg kan næsten ikke tro, at et år snart går på hæld. Jeg bliver altid forbløffet over hvor hurtigt et år går, og hvor meget der når at ske. Tid er altså en forunderlig ting.

This week

  • Skal jeg synge advent ind med mit kor. Vi er et kirkekor og derfor har vi altid en koncert torsdagen før, første søndag i advent. Jeg har sunget i koret siden jeg var 11 år, så det er virkelig en tradition for mig og et tegn på, at julen nærmer sig.
  • Skal jeg rydde op i makeup skufferne (lad os krydse fingre for, at det sker denne uge).
  • Skal jeg et smut forbi Organic Club – jeg har ikke været forbi de sidste par uger og jeg har virkelig meget lyst til at gå på opdagelse og finde noget nyt, brugt tøj.
  • Skal jeg begynde at meditere igen. Jeg har holdt en meget lang pause fra meditationen – jeg har mærket meget modstand på det og jeg har faktisk forbundet det med noget negativt; for når jeg har angst, har jeg søgt til meditationen og på denne måde er jeg kommet til et forbinde meditation med angst, men nu føler jeg mig klar til at tage meditationen igen. Jeg bruger appen headspace til mine meditationer.

Læs eller genlæs: Jeg vil ikke seksualiseres

Jeg tænker over ..

  • Hvor vigtigt det er, at finde ind til sig selv. Nu er jeg 26 år, og jeg føler virkelig, at jeg det sidste års tid er begyndt at finde ind til min sande kerne – særligt de sidste par måneder. Det er igennem min spiritualitet, min yoga, mine krystaller, mine tatoveringer og mine mere bevidste valg om kost og forbrug. Jeg føler hele tiden at jeg kommer tættere på mig selv og bliver bedre til at stå ved mig selv og mit verdenssyn og det er jeg virkelig stolt af. Jeg føler også, at det kommer til udtryk på mine sociale medier – det håber jeg også I kan mærke?
  • Hvor lidt jeg orker at skulle finde en brudekjole. Jeg er muligvis verdens værste brud, men ærligt – jeg hader planlægning, jeg hader alt det her hurlumhej – og jeg vil bare virkelig gerne finde det perfekt outfit til vores kærlighedsfest, uden at jeg skal lede efter det.
  • At jeg føler vi har en rigtig god connection på Insta-story for tiden, altså mig og jer – jeg føler vi er i god kontakt og at I giver mig god respons; tusind tak for det.
  • Hvor træt jeg er af angst. Jeg har haft en rigtig god uge i sidste uge, og fredag blev min angst trigget. Derfor har jeg haft en rigtig hård fredag og en rigtig hård lørdag. Lige nu går det op og ned – jeg ved, at det ikke er permanent, men det ændrer ikke på, at det virkelig er hårdt.

♥A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 tips til en god vinter