Bryllups status

Monday Updare #65This

Hej piger,

Så er julen for alvor over os – jeg er ikke i den store julestemning i år, men jeg kan godt mærke at hyggen er ved at indfinde sig hos mig, så det er dejligt. Ugens planer er stille og rolige – sådan da.

This week

  • Skal jeg til et juleevent på Nimb. Dét bliver uden tvivl virkelig hyggeligt. Særligt fordi både Simone og Nelle skal med.
  • Skal jeg arbejde en ekstra dag i ugen. Så jeg har altså 4 arbejdsdage i stedet for 3; sådan kommer hele min december til at være. Så jeg regner med at der i gennemsnit vil være 3 indlæg om ugen, herinde, hvis jeg skal få det hele til at hænge sammen.
  • Skal jeg til Juleklip/kæmpe fest som min seje far afholder hvert år. Det er på fredag og jeg glæder mig helt vildt – jeg trænger til en god fest!
  • Skal jeg gøre lidt ekstra ud af mig selv; altså, det er selvfølgelig ikke noget jeg skal, men jeg har virkelig lyst til at give den gas med hår og makeup for tiden – det er vægten (mit stjernetegn) der har lyst til at skrue op for mit æstetiske udtryk, på en meget dullet måde. På denne måde er jeg faktisk ikke selv ansvarlig for hvor overdressed jeg bevæger mig ud i verdenen.

Læs eller genlæs: 8 tips til en god vinter

Jeg tænker over ..

  • Hvor meget jeg elsker at nørde stjernetegn. Jeg har altid interesseret mig meget for stjernetegn, især fordi jeg kan se meget af mig selv i vægten. På det seneste er jeg begyndt at dykke dybere ned i det og jeg lærer en masse om stjernernes betydning og de forskellige tegns egenskaber. Til de nysgerrige kan jeg fortælle at jeg er vægt i stjernetegn og tvilling både i ascendant og månetegn. Så jeg er 3 lufttegn (derfor jeg har så let ved at miste jordforbindelsen, både på godt og ondt).
  • At jeg hader at være i storcentre; det er stimuli af værste grad. Især her i julen; der er for mange mennesker, for mange ting (gaver) man skal købe og bare en negativ vibe. Dennis har det på samme måde og vi bliver altid uvenner når vi handler julegaver. Vi ved heldigvis at det er storcenteret den er galt med og ikke os (dét bilder vi i hvert fald os selv ind).
  • Hvor vildt sindet er; hele sidste uge brugte jeg i dyb angst. I weekenden og i dag har jeg været dejlig rolig. Jeg ved at angst kun er midlertidig – jeg ved også at den lyver og at den aldrig har ret; men når man er i angsten er der virkelig svært at huske. Jeg er virkelig glad for, at jeg kan dele det herinde og på Instagram, for det er som om det giver mig lidt lys i mørket; når min angst kan hjælpe jer, så føler jeg den ikke lige så meningsløs og hård, som når jeg holder den inde. Det er meningsfyldt at vi kan snakke med hinanden om det der gør ondt.

Jeg håber din uge bliver skøn, smukke!
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bryllups status