Monday Updare #65This

5 hverdagsting der sker i vores forhold

Her forleden sad jeg og tænkte over Dennis og mit forhold. Vi har kendt hinanden siden 2010. Dengang, åh, så unge og forelskede; fra start af havde vi en helt naiv forestilling om, at vi skulle være sammen for evigt – indtil videre holder det jo stik. Nå, men der var mange andre ting, jeg ikke lige havde set komme – særligt små, irriterende hverdagsting der kommer i takt med at man bliver ældre, flytter sammen og den lyserøde sky af forelskelse sænker sig.

For ja, et langt forhold kan være kedeligt og mærkeligt – og man udvikler underlige vaner, dilemmaer og magtkonstruktioner; her er et par af vores. Måske kan du genkende nogle af tingene hvis du selv er i et forhold, hvor der er gået lidt hverdag i dén.

5 kedelige hverdagsting i vores forhold

  1. Før i tiden skændtes vi om, hvem der skulle gå ned og handle ind til ugen. Altså, ikke at vi råbte og skreg; men vi ville begge gerne have, at den anden gjorde det. Tiderne har ændret sig og nu handler vi på nemlig.com; så nu skændes vi om hvem der skal taste den online ordre, fordi ingen af os orker.
  2. Jeg bliver altid lidt irriteret når Dennis ikke tager Eddie ned om morgenen, i weekenderne; til trods for at han gør det hver evigt eneste dag. Vi bor jo på 3. sal, og bare tanken om at skulle stå op og gå ned af alle de trapper som det første, gør mig træt. Dét lader jeg gladeligt Dennis gøre.
  3. Ingen af os vil have skylden – uanset hvad det drejer sig om – og vi skyder den gerne på hinanden.
  4. Vi er for meget på vores mobiler. Altså, nærmest altid. Jeg er klart værts. Jeg kan f.eks. ikke være ude og spise med Dennis uden at have min telefon liggende foran mig. Vi ligger i sengen side om side med vores mobiler i stedet for at snakke og generelt kan vi gå i stå, fordi vi lige ser noget på mobilen.
  5. Vi forhandler med hinanden: “Hvis du vasker op, så rydder jeg op i stuen” eller “Hvad vil du helst, handle ind eller gå med Eddie?”. Man må jo løfte i flok og komme til enighed gennem saglig argumentation.

Læs eller genlæs: Mine nye tatoveringer

Når alt det her er sagt, må jeg lige tilføje at jeg elsker den fyr, overalt.
Han er en stjerne!
A

6 kommentarer

  • Christina

    Haha kan SÅ meget nikke genkendende til den med forhandling om madlavning vs. gå-tur-med-hund osv. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Hahaha og begge dele skal jo gøres (og man får ikke lov til at sidde over). 😉

      <3 <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Det lyder til, I begge har et temperament ala mit eget 🙈Jeg er så priviligeret at have en kæreste, der tilbyder at gøre nærmest ALT for mig. Selvom det er svært at modstå, er jeg nødt til at sige fra – det går jo ikke, at han er under tøflen! Derudover har han det med at få lavet nogle uheldige ting (jeg ved, han gør sit bedste). Fx at overse en sort strømpe blandt det hvide vasketøj eller lægge mit tøj på plads i hans tøjskab 🤦🏻‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Ja, det er helt klart vigtigt også at vende blikket indad; sådan har jeg det også meget. Jeg skal også huske at give plads og lytte og ikke altid at sætte mine egne behov først <3

      Kh. A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Så dejligt at læse! Nu til dags er det de færreste, der rent faktisk tør tale om de svære ting ved et forhold – selvom nærmest alle par kender til det 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Lige præcis; og det er bare så vigtigt at vi husker, at det er helt normalt ikke at svæve rundt på en lyserød sky!

      Kh. A

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday Updare #65This