3 ting jeg ikke forstår ved Instagram

Monday Update #70

Hej piger,

Endnu engang rammer vi mandagsopdateringen med et lille overblik over ugen der venter, og de tanker jeg render og gør mig.

This week

  • Skal Dennis og jeg være sammen med nogle af vores bedste venner; det skal vi på onsdag. Lige nu er planen, at vi skal spise noget mad og hygge – detaljerne er ikke helt på plads. Selvom hverdagen generelt er travl, så elsker jeg virkelig at hygge med mine venner og veninder, for det sætter bare kulør på f.eks. en kold og grå onsdag.
  • Skal jeg til psykolog. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Sidst jeg var afsted, var lige før jul og nu skal jeg så til endnu en samtale på torsdag. Det er gået rigtig godt siden mit sidste besøg og jeg kan mærke, at jeg har rykket mig meget, men det er altid godt at vende hele situationen med en professionel og at gennemgå de tanker og udfordringer der stadig er akutelle.
  • Lørdag står den endnu engang på bryllupsplanlægning, Dennis og jeg skal begynde med at kigge på ringe, kørsel fra kirken, kage og ønskeliste. Vi fik sendt invitationerne ud i sidste uge, hvilket virkelig var rart, for så er der i hvert fald styr på den del.

Læs eller genlæs: Mine nytårsforsæt 2019

Jeg tænker over ..

  • Forfængelighed. Jeg er et meget forfængeligt menneske; jeg går meget op i mit udseende og at være flot, når jeg skal møde folk i virkeligheden. Jeg er også glad for mit eget spejlbillede – det er ingen hemmelighed. Det sjove er, at jeg ikke er forfængelig når det kommer til min IG-story. Her viser jeg mig gerne fra alle mulige uflatterende vinkler, med fedtet hår og uren hud – og det rør mig ikke; indtil jeg så møder folk i virkeligheden og de kommenterer at de har set min story (ikke hvordan jeg så ud på den, men bare at de har set mig), så kan jeg godt føle mig lidt blottet.
  • På samme måde kan jeg også føle mig blottet, når jeg snakker om sårbare emner, og derefter møder gamle bekendte, der har set det og fortæller mig det; folk er altid virkelig søde og det er så dejligt, men jeg tager mig selv i, gang på gang, at glemme, at det er virkelige mennesker der ser med og det jo betyder, at jeg kan støde på jer i virkeligheden. Og så står man der, og har klædt sig selv af ind til benet, rent mentalt. Det gør også at folk nogle gange glemmer, at jeg ikke kender dem, som de kender mig – fordi jeg jo nonstop deler ud af information om mig selv. Det er egenligt blot et spørgsmål om at vende sig til det. Og jeg er jo virkelig glad for at dele mine tanker og følelser med jer, det er som om at det er virkelig meningsfyldt. Og dermed det hele værd.
  • Om jeg skal få lavet læber inden brylluppet. Åh, jeg har jo nævnt det en million gange før, men jeg er simpelthen så meget i tvivl om, om jeg skal få lavet læber. Jeg vil gerne, men jeg ved bare ikke om jeg tør. Jeg er bange for at jeg ikke bliver tilfreds, så det skal jo heller ikke gøres lige op til. Jeg overvejer i virkeligheden bare at række ud til en klinik og tage en samtale med dem og så overveje derfra.

Det var alt fra denne omgang piger.
Jeg håber jeres mandag er skøn!
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 ting jeg ikke forstår ved Instagram