Monday Update #71

Jeg går til psykolog, igen

Hej alle jer dejlige mennesker,

I dag skal vi snakke lidt om dét, at få hjælp til at håndtere sine tanker, af en professionel – fordi jeg mener, at vi alle skal blive bedre til at snakke om at være psykisk sårbar. Det gør os kun klogere og mere rummelige, når vi åbner op for de tabubelagte emner og begynder at forstå, at vi alle har forskellige tanker og sårbarheder, at tumle med.

Nå, men jeg er altså startet til psykolog igen og har dermed taget hul på mit trejde psykologforløb. Selvom det ikke er sikkert, at det bliver et forløb igen, denne gang; men lad mig tage jer med tilbage til oktober 2018, hvor min angst igen begyndte at tage over.

Da jeg skulle tale til kulturnatten d. 12 oktober, fik jeg et stort angstanfald. Ikke fordi jeg er bange for at tale på en scene – men fordi jeg blev bange for hvordan sikkerheden er ved kulturnatten; men jeg trodsede min angst og gik op på scenen, og fik sagt de ting jeg gerne ville, om at være blogger – og særligt om, hvordan det er at være en blogger der deler ud af dét, at have et skrøbeligt sind. Selvom jeg klarede kulturnatten, var min angst ikke ovre. Den var nemlig blevet trigget i en meget høj grad og havde derfor vagt gamle tankemønstre og siden da, har min angst været blusset op.

Jeg har siden oktober fået angstanfald på angstanfald. Lige når jeg har følt, at jeg er kommet over det ene, er et nyt startet. Men jeg var overbevist om, at jeg ikke havde brug for at få professionel hjælp igen. Jeg følte, at jeg allerede vidste hvad en psykolog kunne sige til mig og derfor kunne jeg ikke se en pointe i at starte igen.

I midten af december blev min angst virkelig trigget igen, og jeg begyndte at blive bange for mine egne tanker (det kender du måske, hvis du selv har angst eller OCD); derfor rakte jeg ud til min psykolog, som jeg afsluttede et forløb med i juni. Vi havde en rigtig god session og aftalte en ny tid d. 17 januar. Selvom man har en god time hos en psykolog, er man ikke angstfri (det tror jeg egenligt aldrig jeg bliver). Det er altid et stort arbejde der følger med, når angsten først har overtaget. Henover julen bragede min angst afsted. D. 25 og 26 december isolerede jeg mig fuldkommen, imens min angst have fuldkommen kontrol over mig (sådan føltes det i hvert fald). Men det lykkedes mig at bryde den og komme ud af mørket, ved hjælp fra Dennis og min familie; og et par af mine tætteste veninder.

Jeg havde som sagt en samtale d. 17/1, som gik rigtig godt. Vi har i min terapi i lang tid haft fokus på min OCD, men nu er det blevet tid til at tage ordneligt hånd om angsten. Jeg har først en tid igen d. 26/2, hvilket er rigtig fint for mig. Jeg tror ikke som sådan, at jeg skal have et decideret forløb med min psykolog igen, men jeg har nok brug for et par sessioner over de næste par måneder, imens jeg øver mig i at lægge angsten og OCD’en til side og lære at stå op egne ben igen.

Denne omgang angst har lært mig, og mindet mig om, at man ikke bare bliver angstfri og det er heller ikke et mål i sig selv. Og jeg behøver ikke at se mine psykologforløb som afsluttede forløb – jeg kan gå til psykolog når jeg vil. Det kan være et intenst forløb eller det kan være et par gange, blot for at få opfrisket de redskaber man kan gøre brug af, til at få ro på igen.

Og husk; vi kan ikke selv styre vores tanker, men vi kan styre hvordan vi handler på dem. Tanker er bare tanker. Min første psykolog formulerede det så smukt for mig: Se på dine tanker, som skyer der flyver forbi. Nogle er lyse og lette, andre er mørke og fuld af torden; observer dem, se dem svæve forbi; men gør ikke noget ved dem. Tanker kan ikke gøre dig noget, de er der bare. Dét husker jeg ofte tilbage på. Tanker er som skyer, og jeg øver mig virkelig i, at lade dem svæve forbi.

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du vil have link til min psykolog eller bare har lyst til at dele lidt tanker. Husk vi er så mange i samme båd og du er aldrig nogensinde alene.
❤A

2 kommentarer

  • Hej Amalie
    Stor respekt for at du tør skrive om dine angstanfald. Det er ca. 15 år siden at jeg fik min første nedtur og først nu, at jeg har kunnet skrive om det.
    Men grunden til kommentaren er først og fremmest at det Kgl. Teater lige nu viser stykket Menneskebyrden. Det er det bedste stykke om angst og depression, som jeg har set. Kan klart anbefales til alle. Her er link til min anmeldelse, hvis du er interesseret 🙂 http://kulturformidleren.dk/2019/01/19/menneskebyrden-gensyn-med-min-depression/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Hej Jais,

      Det er virkelig vigtigt at tale om; jeg tror på det er en stor befrielse.
      Det lyder spændende med stykket, tak for deling.

      Vh. Amalie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday Update #71