Food for thought + skin

Monday Update #72

Hej skønne mennesker,

Modeugen er over os; og det betyder én ting i min bog; travlhed. Ikke grundet bloggen, men grundet mit arbejde på PR bureauet.

This week

  • Er det som sagt modeuge, hvilket betyder lange arbejdsdage og en masse kilometer i benene, når messerne skal vades tynde. Det er virkelig nogle skønne dage; gang i den, massere mennesker, hyggelige samtaler og en masse inspiration for den næste sæson.
  • Skal jeg have en spraytan-behandling – det står sløvt til med min kulør. Det kan kun blive godt, at få lidt glød i kinderne. Det er i forbindelse med et lille intim event med St. Tropez og jeg tror det bliver en rigtig hyggelig aften.
  • Skal vi videre med bryllupsplanlægningen – ja, det punkt kommer ofte til at være på ugens opdateringer frem til juni, for det tager selvsagt en del af min tid. Jeg skal i denne uge prøve nogle kjoler, jeg har bestilt hjem – og så er jeg i gang med at undersøge hvor vi skal have lavet vielsesringe; lige nu har jeg ét bestemt sted i tankerne, men jeg skal lige undersøge priserne.
  • Skal jeg huske at trække vejret, helt ned i maven; det gør altså hverdagen lidt lettere.

Læs eller genlæs: 3 ting Dennis synes er irriterende ved mig

Jeg tænker over ..

  • At jeg virkelig er blevet fuldkommen besat af Queen, efter at have set filmen: Bohemian Rhapsody. Jeg har virkelig genopdaget dem; jeg har, som de fleste andre, altid kendt til Queen og deres sange – men jeg har aldrig dyrket dem som bands. At se filmen og at genopleve musikken ramte mig lige i hjertekuglen, og jeg er gået fuldkommen på opdagelse i deres univers. Hele weekenden har jeg hørt deres musik, nærmest uafbrudt. Jeg har fordybet mig i mini-dokumentarer om Freddie Mercury og nørdet tilblivelsen af flere af deres sange. Jeg elsker musik af hele mit hjerte – og som korsanger, har jeg også en naturlig interesse, for håndværket bag. Jeg har tit tabt mit hjerte til rock-genren, i mine teenage år var Nirvana mit yndlingsband, senere overtog Tokio Hotel. Jeg er glad for alle musikgenre; måske med undtagelse af grunge og techno, men derudover – men gang på gang, er det rocken(og poprocken) der indtager mit hjerte med storm. Lige nu er jeg faldet for Queen og det vil jeg nyde.
  • I forbindelse med mit Queen-nørderi, er jeg faldet over dette citat af Freddie Murcery: “I’m very emotional; I think I may go mad in several years’ time.” Og jeg relaterer virkelig til den. Ikke fordi, jeg tror at jeg bliver skør, men; når min angst er værst, så kan jeg blive bange for mit eget sind og tanker – og ja, jeg kan føle mig skør. Jeg er overbevist om at mit sensitive sind er en gave, det er dét der gør mig kreativ, det er dét der giver mig mulighed for at skrive digte og ja, dybe tekster til Instagram – og det er dét, der er med til at gøre mig til det menneske jeg er. Til tider føler jeg mig som en lidende kunstner – og dét vil jeg lære at elske. Jeg håber det giver mening; måske kan du spejle dig i mine tanker? Med stort kontakt til sine følelser og et liv, i følelserne, mærke man ikke kun de gode.

A

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Food for thought + skin