Mine gemte IG-billeder #12

Det er på mode at have angst

Hej dejlige jer,

I dag skal vi snakke lidt om angst – igen, igen. Men denne gang med et lidt andet fortegn; nemlig det øgede fokus og den øgede italesættelse der er omkring angst. Jeg synes nemlig, at vi oplever en rigtig skøn tendens i øjeblikket, og det har vi gjort det sidste lange stykke tid; nemlig, at vi generelt er blevet bedre til at tale om de ting der gør ondt.

Der er ingen tvivl om, at det stadig er et tabu, at tale om angst og andre psykiske lidelser; men vi er virkelig på vej, i den rette retning. Flere og flere tør stå frem og fortælle om deres sårbarheder. Jeg ser det personligt som en kæmpe styrke at være i stand til at sætte ord på de svære følelser, for det bliver så meget lettere at mærke og være i det mentale mørke, når man ved, at man ikke er alene om at være netop dér.

At flere og flere snakker om det, kan opfattes som en trend; som om det nu er sejt, interessant og specielt at have angst eller at være særligt sensitivt; næsten som om, at de af os, der tumler med sindet er mere hele og dybe mennesker, end andre – og derfor bliver det eftertragtet at tilslutte sig koret; man kan snart ikke åbne Instagram, uden at falde over en ny person der nu står frem og fortæller at vedkommende har angst, OCD, en depression eller lignende.

Og hvad er min pointe så med dette indlæg – og den noget provokerende overskrift? Den er i virkeligheden simpel. Jeg fornemmer, at i takt med at flere fortæller åbent og ærligt om de tanker, der fylder for dem, jo flere er der, som tør gøre det samme. Og derfor kan det pludselig virke overvældende, når der er så mange der kæmper med sindet på den ene eller den anden måde – og fortæller om den. Jeg tror kun det er vigtigt, at vi gør det. Jeg tror på, at det er positivt at vi i vores verden bliver mere menneskelige og giver plads til hinanden – og anerkender, at vi er mennesker med tanker og følelser i et stort virvar. Jeg synes det er vigtigt, at vi ser de svære ting i øjnene og deler dem med hinanden. Og du behøver ikke at have en psykisk diagnose, for at være noget særligt – for du er noget helt særligt, bare via din egen eksistens.

Læs eller genlæs: Derfor fik jeg angst #1

Jeg synes dog også, at det er vigtigt at understrege, at vi ikke skal bruge ord som angst, stres eller depression i flæng. Vi skal ikke bruge dem i hverdagssammenhænge. Jeg er selv rigtig slem til at sige, at jeg er stresset, og det ord øver jeg mig i at skifte ud med, at være presset eller travl, for jeg er ikke stresset og jeg har ikke stres. Jeg kan være ekstrem travl, men hvis jeg, en ikke-stresset person, går og smider om mig med ordet stres, så underkender jeg ordet, dets betydning og den alvor der ligger i, at være ramt af stres. På samme måde synes jeg vi skal tænke over ordet angst; det bliver brugt i flæng og det kan være provokerende at høre, når man selv har angst og ved hvilket dybt mørke der ligger forbundet med det ord.

Husk, at jeg ikke er i besiddelse af nogen endegyldig sandhed; det kan sagtens være, at du er dybt uenig i det jeg skriver og det er fuldkommen i orden. Du er meget velkommen til at dele dit syn på emnet med mig i kommentarfeltet, hvad end du er enig eller uenig.

A

2 kommentarer

  • Karoline

    Jeg er ret enig – især fordi jeg tror, der er en tendens til at tilstande, som er “en del af livet” bliver gjort patologiske… Det er naturligt at være trist, når man oplever skilsmisse, fyring, økonomisk usikkerhed, osv., men derfor er man ikke nødvendigvis psykisk syg med depression 👐🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Ja, det er rigtigt – men samtidig er det også utroligt vigtigt at vi anerkender at store omvæltninger i livet netop kan udløse angst, depression eller ligende tilstande <3

      Kh. A

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine gemte IG-billeder #12