Monday update #73

Monday Update #74

Hej skønne mennesker,

Så gik der lige en uge, uden indlæg på bloggen. De er jer der følger med på IG ved det allerede, men for en god ordens skyld vil jeg lige uddybe hvorfor der har været så stille.

Jeg har ligget syg hele ugen, jeg troede egenligt jeg var frisk allerede i onsdags, men én dag på arbejde, var nok til at jeg var nødt til at lægge mig hjem i min seng, igen og lytte til min krop. Det betyder, at min rytme har været totalt vendt på hovedet – og jeg kan godt lide at have min rytme, og gøre ting, som jeg plejer. Jeg er et stort vane og trygheds-menneske, så ting der hyler mig ud af mine faste rutiner, huer mig virkelig ikke. Derudover havde jeg jo en dejlig overnatning på Skodsborg, hvor jeg var inviteret hen af Matas (Reklame, tak! I er søde Matas og gav en dejlig overnatning og spa-oplevelse) men jeg er bare ikke fan af at sove ude, det er simpelthen ikke min ting. Og som prikken over i’et har jeg fået min menstruation – og denne gang er den her gange 10. Jeg bløder det ene bind igennem, efter det andet. Og jeg er svimmel og hormonel og helt ved siden af mig selv. Så jeg har altså haft brug for en lille pause og for at passe på mig selv. Men nu er jeg så tilbage med et indlæg til jer. Jeg har savnet at skrive til jer, selvom der kun er gået en uge.

This week

  • Skal jeg indhente det forsømte. Jeg er kommet bagud med alt der hedder blog, mails og Instagram. Sådan er det når man ligger sig syg – det er vigtigt at passe på sig selv, også selvom det betyder at man kommer bagud. Sådan er det jo med alting og i alle erhverv.
  • Skal jeg forbi Shirley fra Sund Hud til en biopeeling. Det er virkelig lang tid siden jeg har været forbi hende. Shirley hjalp mig igennem min akne som ingen anden, hun er simpelthen den bedste behandler når det kommer til hudproblemer og jeg er så glad for hende. Hun er et fantastisk og magisk menneske – og hun skal hjælpe mig med at få min hud til at stå i dens bedste tilstand, til brylluppet.
  • På torsdag er det Valentines Day – det er egenligt ikke fordi jeg har nogle specielle traditioner eller planer med Dennis, det er lidt forskelligt om vi har fejret dagen eller ej. I år har vi ingen planer, til gengæld skal jeg til en event med en masse af mine søde blogkollegaer – og det glæder jeg mig bare helt vildt til.

Læs eller genlæs: Det er på mode at have angst

Jeg tænker over ..

  • At det her indlæg virkelig havde en lang intro, og derfor allerede er blevet meget langt.
  • At jeg gerne vil til at dyrke mine kreative sider noget mere. Som I måske så på Insta så brugte jeg det meste af dagen i går på at male. Dét var virkelig skønt. Det er virkelig mange år siden, at jeg har malet – og det var bare så dejligt. Jeg var fuldkommen i min egen verden i de timer hvor jeg sad og malede. Jeg tror simpelthen det er så vigtigt, at have lov til bare at være i sin helt egen verden for en stund.
  • Hvor værdifuldt det er for mig, at fortælle jer, om det der rør sig i mig. I går fortalte jeg jer, på mit Instagram post, at jeg har følt mig fuldkommen ved siden af mig selv. Der var flere af jer, der fortalte mig, at I har det på samme måde. Det er bare en kæmpe værdi for mig. For selvom mit budskab er, at jeg gerne vil fortælle jer, at I aldrig er alene om de svære følelser og perioder i livet, så er det virkelig også rart selv at blive mindet om, at jeg aldrig er alene – og at I også er der til at give mig noget online kærlighed når jeg har brug for det. Så kæmpe tak for det.
  • At det irriterer mig at menstruation stadig er et tabu. Altså, det er det jo ikke i venindegruppe eller lignende. Men ville du sige til dine mandlige venner: “Jeg er lidt ekstra træt i dag, fordi jeg har menstruation”. Måske ville du – og det er godt! Men jeg mærker helt klart en forskel i om jeg snakker med mænd eller kvinder, når jeg har menstruation og om jeg fortæller dem, at jeg faktisk har det lidt skod, lige nu, pga. min menstration. Forstår I hvad jeg mener? For ærligtalt, vi kan da sige alle mulige andre ting til hinanden: Øv jeg har hovedpine, ondt i maven eller whatever – men menstruation er stadig lidt et tabu. Er det kun mig der oplever det – eller kan I genkende det? Og helt ærligt, det burde ikke være et tabu. De fleste kvinder i den fødedygtige alder bløder en gang om måneden, så der er jo ikke noget ekstraordinært omkring det.

Ønsker jer alle en dejlig mandag.
A

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday update #73