Ren hud til brylluppet

Monday Update #75 + Give Away

[Reklame: produkterne er modtaget som gaver]

Hej skønne mennesker,

Jeg synes tiden flyver afsted i øjeblikket og vi tager allerede hul på en ny uge – kender I ikke det? Nogle gange er det som om, at en uge varer en evighed, og andre gange når man dårligt at se sig om før en ny uge er begyndt. Jeg må indrømme at det sikkert også har lidt at gøre med at brylluppet nærmer sig, når man skal planlægge sådan en stor fest, så er juni altså lige om hjørnet.

Læs om Give Away nederst i indlægget.

This week

  • Skal jeg have lavet negle! YAY. Jeg var nødt til at aflyse min seneste tid hos Suz fordi jeg var syg, og ikke ville smitte hende – og desuden var for træt – og generelt bare skal være meget bedre til at fatte når jeg er syg og skal lægge mig i min seng. Men nu venter en ny negletid og dét glæder jeg mig til.
  • Jeg skal forsøge at komme lidt foran på arbejde med bloggen – den uge i sengen fik som sagt sat mig lidt bagud, så nu vil jeg forsøge at være ekstra produktiv i denne uge.
  • Vil jeg købe mig et nyt lærred, eller måske noget kraftigt pap jeg kan male på. Jeg var simplethen så glad for, at jeg i sidste weekend tog mig tid til at sætte mig ned og male – men jeg havde kun ét lærred, så nu må jeg jo ud og skaffe mig noget nyt, at udfolde min kreativitet på.

Læs eller genlæs: Sådan redigerer du glitter på dine billeder

Jeg tænker over ..

  • At jeg sådan glæder mig til foråret. Jeg er simpelthen så glad for at lyset er over os for tiden – jeg nyder at det er lyst når jeg cykler hjem fra arbejde. Jeg nyder at solen kan varme mine kinder og jeg nyder at man kan fornemme at foråret er på vej. Det går jo altid op og ned på denne årstid med kulde og varme – men vi ved jo, at det kun bliver lysere og lysere fra nu af, og det er bare så fantastisk. Det er virkelig en gave – jeg føler, at dagene er blevet dobbelt så lange.
  • At jeg hurtigt føler mig overvældet og kvalt i hverdagen og dens forpligtelser. Misforstå mig ikke; jeg er faktisk virkelig glad for min hverdag – jeg holder af den, præcis som Dan Turèll beskrev – men jeg kan nogle gange få en virkelig klaustrofobisk følelse af at være fanget i hverdagen. Jeg kan få sådan en presset følelse af, at jeg har for travlt og at hele mit liv er planlagt – er det noget I kan genkende? Når jeg får denne følelse af at være fanget, så prøver jeg at komme tilbage i nuet, jeg mærker nemlig denne følelse når jeg prøver at overskue længere perioder ad gangen. Tingene løser sig jo altid og jeg er herre over mit eget liv; men jeg kommer nok ikke uden om at blive ramt af denne følelse fra tid til anden.
  • At jeg virkelig begynder at glæde mig til brylluppet. I lang tid har brylluppet været en stresfaktor for mig. Jeg har selvfølgelig hele tiden glædet mig til at skulle sige JA til at tilbringe resten af livet med Dennis, det menneske jeg elsker over alt i verden, men selve processen i at skulle planlægge sådan en stor fest, er jeg altså ikke fan af. Men nu, hvor tingene så småt er ved at samle sig, begynder jeg, at kunne mærke og nyde glæden over at skulle giftes.

Give Away

Og så lige lidt info om dén der Give Away. Lige nu har du mulighed for at vinde dette skønne plejesæt fra Molton Brown. Sættet består af en bodylotion, en shower gel og en body polisher (scrub). Præmien har en værdi af 750kr og er den perfekte selvforkælelse. Jeg er jo kæmpe fan af Molton Brown og deres produkter – jeg har efterhånden også nævnt dem en del gange herinde, så jeg er rigtig glad for at kunne forkæle en af jer, med dette lækre sæt. OBS: Konkurrencen foregår på Instagram.

Du deltager lige her.

God mandag til jer!
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ren hud til brylluppet