Monday Update #76 + Give Away (igen)

Tænker du over hvad du kommer på din hud?

For det er jeg begyndt at gøre.

[Reklame: produkterne er modtaget som gave]

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke altid er den bedste til at tænke over hvilke produkter jeg bruger på min hud; jeg sprøjter gerne parfume direkte på huden, bruger makeup med parfume i og sprayer om mig, med hårlak. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer til at være 100% parfumefri eller kun bruge økologiske produkter, men jeg er begyndt at tænke over, at jeg gerne vil vælge gode, økologiske produkter, når jeg har mulighed for det.

Bare dét at blive mere bevidst om de ingredienser der er i de forskellige plejeprodukter, vi dagligt påfører huden, er et skridt i den rette retning, i min optik. Jeg øver mig også i at sprøjte min parfume på mit tøj, i stedet for at sprøjte det direkte på huden – det er der jo egenligt ikke nogen grund til.

Nå, men i dag vil jeg dele to super skønne produkter med jer, som er økologiske og mega lækre – det er den optimale pleje til dine hænder. Green People har nemlig lanceret en ny håndcreme og en håndsæbe.

Håndcremen er skabt med omtanke for vores tørre vinterhænder (og let’s face it, selvom solen er begyndt at skinne, vil der nok gå et par måneder før varmen indfinder) – den er specielt udviklet til tørre og ru hænder og indeholder derfor Tea Tree som er helenede og blødgørende. Derudover indeholder den Squalane som er udvundet af oliven; dette genopretter hudens fugtbalance og øger dens elasiticitet. Den dufter dejligt af af Manuka honning, Lemon Tea Tree og Sød Appelsin – og er derfor også dejligt stumilerende for din lugtesans. Den er desuden oplagt til at anvende til, at berolige mindre rifter og revner i huden (som man jo får i den kolde tid) grundet Tea Tree ekstraktet og indholdet af sød appelsin som virker antiseptisk og antiinflammatorisk, samt stimulerer blodcirkulationen.

Læs eller genlæs: Ren hud til brylluppet 

Til håndcremen er skabt en håndsæbe i samme serie. Det er en antibakteriel håndsæbe som er blid mod hænderne. Jeg har altid et stort problem med tørre hænder om vinteren og jeg synes særligt at håndsæbe kan være med til at øge problemet, men denne er altså virkelig god! Jeg føler på ingen måde at den udfører mine hænder og så er den virkelig fin at have stående på badeværelset.

Så ja, kæmpe ros til de her produkter for mig; jeg bruger dem fast.
Og så vil jeg rigtig gerne høre, hvilke tanker du gør dig, om de produkter du bruger på din hud?
Tænker du over hvad der er i dem, om de er økologiske osv.?
Som sagt er det noget der er begyndt at fylde mere og mere hos mig, og som jeg bliver mere bevidst omkring. Desuden synes jeg, at det har meget at sige, at et brand kun bruger bæredygtige ingredienser, hvilket Green People gør – det havde jeg ikke skænket en tanke for blot to år siden. Lad mig vide hvad dine tanker er angående alt dette.

Og btw. så fylder Dennis 27 år i dag og vi skal være sammen hele dagen; det er den perfekte måde at fejre mit yndlings menneske på.

A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday Update #76 + Give Away (igen)