Kvinde; gør noget godt for dig selv

Monday Update #78

Hej skønneste jer,

Denne uge er egenligt stille og rolig, i den forstand, at den primært står på arbejde og diverse hverdagsgøremål; men fra torsdag af, står ugen i brylluppets og fremtidens tegn.

Denne uge ..

  • På torsdag skal Dennis og jeg prøvesmage bryllupskage, direkte efter arbejde. Dét glæder jeg mig virkelig til. Vi har en aftale hos Bake My Day. Vi skal prøvesmage 2 veganske kager og 1 ikke-vegansk. Jeg kan rigtig godt lide idéen om en vegansk bryllupskage, fordi jeg generelt er meget optaget af at spise vegetarisk/vegansk. Det bliver en rigtig god eftermiddag.
  • På fredag skal Dennis og jeg i banken. Vi bor på nuværende tidspunkt i en 2-værelses lejelejlighed, på skønneste Østerbro. Vi har boet der siden marts 2013. Og vi elsker den lejlighed og området; men det er ikke et sted vi kan blive ubegrænset, derfor skal vi nu i banken og undersøge hvad vi kan låne, hvis vi evt. skal ud og købe en lejlighed. Vi er også skrevet op til nogle lejeboliger, der skal stå færdige i 2020, som vi håber meget på at få; men der er ingen garanti og derfor er vi nødt til at udvide vores horisont.
  • Og fredag aften skal vi spise på Madklubben på Østerbro og prøvesmage den vin, som skal serveres til brylluppet. Ej, men jeg synes virkelig det er alt for skørt, hvor hurtigt dagen nærmer sig.

Læs eller genlæs: Astrologi for begyndere

Jeg tænker over ..

  • Hvor vigtigt det er, at vi alle sammen bliver ved med at snakke om at gå til psykolog. Jeg kan nogle gange blive ramt af tanker såsom: “Okay, jeg behøver jo ikke fortælle, at jeg skal til psykolog igen, dét ved folk godt. Der er ikke noget nyt i det og det virker desuden virkelig opmærksomhedskrævende, at blive ved med at tale om det”. Men de tanker skal bare lukkes ned; for jeg har tænkt mig, at blive ved med at tale om, at jeg går til psykolog – for jeg kender stadig mange mennesker der føler, at det er et tabu og det skal det ikke være. Så jeg bliver ved med at tale om det, for det er vigtig, at det bliver normaliseret at tage sig godt af sit sind.
  • At jeg begynder at føle mig meget voksen. Jeg har altid følt mig som meget ung – og som om at der stadig er voksne, der ved bedre end mig. Altså, der er selvfølgelig altid folk der kan være klogere end en selv, eller som har mere livserfaring – det er ikke dét jeg tænker på. Men det er som om, at dét her med at skulle giftes har sat nogle tanker i gang. Om lidt er Dennis og jeg mand og kone. Det er snart 10 år siden, at jeg var 17 år (jeg tror nærmest stadig at jeg er 17) – vi går virkelig en voksen tid i møde og i den forbindelse øver jeg mig i, at se mig selv som voksen; som et individ der har kontrol over eget liv og som har ret til sine egne meninger.
  • At jeg virkelig godt kunne spise en Kinder Bueno eller en romkugle!

Jeg håber I har en rigtig dejlig mandag.
A

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvinde; gør noget godt for dig selv