Hvad skal vi hedde som mand og kone

MONDAY UPDATE #79 + Give Away

Hej skønneste jer,

Jeg håber at ugen har taget rigtig godt i mod jer; og ikke mindst, at I har taget godt imod dén. Jeg synes at vi skal hoppe direkte ind i ugens gøremål denne gang. Du finder denne uges Give Away nederst i indlægget.

Denne uge ..

  • Skal jeg drikke en kop kaffe med min bryllupsfotograf, hvor vi skal tale om selve dagen, hvordan billederne skal være og andre detaljer. Det skal nok blive rigtig godt, nu er der snart kun 3 måneder til, så vi nærmer os virkelig.
  • Jeg skal synge til min sidste Gudstjeneste, for denne gang. Som jeg nævnte på Instagram forleden, så er jeg gået op i tid på mit arbejde, hvilket jeg er rigtig glad for. Det har dog betydet, at jeg har valgt at sige mit job som kirkesanger fra, da jeg nu er nødt til at bruge mere af min fritid på at blogge. Normalt ville jeg være til kor om tirsdagen fra 17-20, men nu har Dennis og jeg aftalt, at jeg bruger dét tidsrum på bloggen. Indtil videre fungerer det rigtig godt. Der er nu ingen tvivl om at jeg kommer til at savne kor helt vildt. Jeg har været stoppet før, det har jeg skrevet et helt indlæg om, som jeg kaldte: Et lille farvel til barndommen. Den gang gjorde det rigtig ondt at stoppe, og jeg vendte jo også tilbage. Jeg tror dog at dette stop, bliver det sidste; og tiden er også moden til at jeg giver slip på mit ungdomsjob.
  • Derudover skal jeg rydde op på mit computerskrivebord; for det sejler.

Jeg tænker over ..

  • At jeg glæder mig så uendeligt meget til at regnen stopper. Det har regnet hele marts, og jeg savner den blå himmel. Jeg glæder mig, til vi bliver ramt af forårsluft og forårsfornemmelser, af lune eftermiddage i solen, af gåture med solskin og af lysere tider. Vejret har altid påvirket mit humør, virkelig meget, derfor glæder jeg mig særligt.
  • At Merkur er i retrograd. Ja, I ved jo, at jeg virkelig nørder astrologi og derfor er jeg blevet meget opmærksom på, at Merkur er i retrograd lige nu. Merkurs retrograd strækker sig i denne omgang fra den 5. marts til den 28. marts. Når Merkur går i retrograd betyder det flere ting; teknologien kan drille (behøver jeg at påpege at IG og Facebook har været nede i denne retrograd?), kommunikation mellem mennesker bliver misforstået og man taler let forbi hinanden – og så kan du opleve, at du bliver konfronteret med gamle mønstre; ting i dit liv, som du troede, at du var færdig med. Personligt, får jeg det nærmest altid dårligt når Merkur går i retrograd, særligt i forhold til min angst – og det er selvfølgelig sket igen, denne gang. Jeg bliver trigget på elementer af min angst, som jeg føler, at jeg er kommet over. Jeg bliver dog bedre og bedre til at stole på, at tingene kun kommer op igen, fordi jeg ikke er færdig med at arbejde med dem og fordi, jeg vil få det bedre, når jeg først har arbejdet med dem, igen.
  • Disclaimer: Der er meget mere til Merkur i retrograd, end det der er beskrevet i punktet herover; kunne I tænke jer et indlæg om det?

GIVE AWAY

I denne uge har jeg en skøn Give Away til jer. I har nemlig mulighed for, at vinde denne utroligt skønne parfume fra ETAT LIBRE D’ORANGE, som hedder: You Or Someone Like You. For det første, er jeg fuldkommen vild med navnet; det er parfumen til dig, eller en som dig – for i virkeligheden har vi alle dét til fælles at vi er mennesker. Og vi har alle brug for en parfume, lavet til os – eller til en som os. Duften er skøn og frisk, den dufter af blomster og citrus. Jeg er vild med den!

Du deltager på min Instagram, lige her.

A

4 kommentarer

  • I dag er der blå himmel – den har jeg virkelig også savnet 🙂
    God uge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Ja, det er simpelthen SÅ vidunderligt <3

      God uge!
      KH. A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg vil super gerne høre mere om merkur i retrograd.
    Følger selv en del astrologi-profiler på instagram og går op i mit eget stjernetegn – Det ville være super fedt med nogle indlæg der fortæller om de forskellige “fænomener” og hvordan de påvirker os 🙂
    Og evt også hvor du finder din information <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Brohus

      Hej S <3
      Det er hermed noteret; mere astrologi og deling af kilder.

      Rigtig god aften!

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad skal vi hedde som mand og kone